Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) bør sættes ud på sidelinjen, når sagen om udvisningen af de to tunesere mistænkt for at ville dræbe JP-tegner skal afgøres.
Det mener forvaltningsretseksperten Steen Rønsholdt, skriver Jyllands-Posten. Ifølge ham er Birthe Rønn Hornbech inhabil, fordi hun tidligere har udtalt sig kritisk om de paragraffer, der gør det muligt smide folk ud af landet uden at stille dem for en dommer.
Og selvom man i andre henseender godt kan have en engageret politisk holdning til en ordning, man
som minister skal administrere, har integrationsministeren i den aktuelle sag diskvalificeret sig, mener Rønsholdt.
- Her drejer det sig om konkrete retsafgørelser, og derfor
forekommer det betænkeligt, at hun bliver ankeinstans. Det sætter
spørgsmålstegn ved hendes habilitet, at hun har så markante holdninger
til den ordning, hun skal administrere, siger Steen Rønsholdt, der er
professor og dr.jur. ved Københavns Universitet, til Jyllands-Posten.
Han forelår derfor at lade Justitsministeriet vurdere, om Birthe Rønn Hornbech er inhabil.