Jul i Kultur-Grøften

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.

Nogle gange er det ikke let at få lov til at give. Og nogle gange er det svært bare at tage imod. Ligesom juleaften. For hvad er den rigtige gave, og hvad er den passende grimasse, hvis man ikke er helt tilfreds?

Den slags spørgsmål får sat skøjter under sig, da jeg for et par uger siden er i Tivoli med to fattige iranske familier. En af mine gode bekendte, Ditte, driver et tøjdesignfirma, hvor forskellige kunstnere på skift vælger en kampagne, Denne gang er det Amnesty Internationals protest over familier, der herhjemme bliver fastholdt i fattigdom af den meget lave starthjælp.

Ditte vil også gøre noget, så hun inviterer nogle starthjælps-familier på besøg i den verdenskendte forlystelseshave. Amnesty leverer far, mor og børn gange to, og så bliver det ellers ikke meget mere politisk korrekt – teoretisk set. For i praksis har selv de velmenende holdninger trange kår.

Første problem : Alle forestiller sig, at de udvalgte indvandrere møder op med en masse små, søde børn, men der er flest voksne i selskabet. Deriblandt tre store teenagedrenge i sorte Scott-jakker, der får havens gamle damer til at spejde efter den nærmeste vagt. Det er ikke lige dét, Ditte forestiller sig, da hun køber 12 turbånd. Vi forsøger med caffe latte på den fashionable Café Ketchup. Det er hyggeligt, men personalet foretrækker tydeligvis gæster af en anden social status, så på mit forslag vælger vi at indtage frokosten på den langt mere folkelige Restaurant Grøften.

Menukortet skaber stor forvirring! Muslimer er ikke meget for flæskesteg, og de tre mørklødede teenagere vil opsøge pizza andetsteds. Tjenerne i Grøften reagerer dog prompte, da der pludselig er indvandrere på vej ud af døren. De holder dem tilbage for at få en forklaring på, hvad sådan nogle laver dér. Man forstår. Er det ikke på den restaurant, at Dansk Folkeparti får lov at synge nationalistiske sange? Heldigvis er Amnesty på pletten og får sat julegæsterne på fri fod.

Imens sidder vi andre og spiser. Iranerne får tournedos (oksemørbrad), men er ikke just begejstret for den dyre ret. De har smagt bedre, forstår man. Selvom de mest snakker persisk. 
Ditte, vores allesammens vært, samtaler de ikke med. Hvem det egentlig er, der betaler flere tusinde kroner or maden, interesserer dem tilsyneladende ikke.
Tror de mon, at det atter engang er systemet, der har givet dem en Tivolitur?

Svaret får jeg aldrig, for pludselig kommer trafikavisen MetroXpress (foranlediget af Amnesty) forbi for at få sig en lille julenyhed. Fædrenes fortællinger om at få trukket negle ud og blive tildelt 3.700 piskeslag over 14 dage, står dog ikke at læse i den efterfølgende Metro-artikel. Den handler om råd til jul.

Tortur er et tungt emne. Jeg tør heller ikke gå i dybden med det, her midt i nisselandskabet.
Heller ikke selvom det er derfor, de iranske familier har fået opholdstilladelse med ret til en starthjælp, der ikke slår til.

Efter frokosten melder familierne klart ud. De vil gerne have resten af dagen i fred.
Jeg tænker, at det kan være svært at give til nogen, der allerhelst vil klare sig selv.

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.