Halvdelen af landets byrådspolitikere med indvandrerbaggrund vil forbyde Hizb-ut-Tahrir. Det viser en rundspørge fra Ritzau blandt 35 byrådspolitikere fra ikke-vestlige lande.
Mens Rigsadvokaten undersøger, om det kan lade sig gøre, er mange af landets byrådspolitikere på højre-og venstrefløjen med indvandrerbaggrund ikke i tvivl om et forbud.
Kun hver tiende positiv over for Islamisk Trossamfund, der har fået kritik for at støtte Hizb-ut-Tahrir.
»Hizb-ut-Tahrir hører ikke hjemme i et dansk demokratisk samfund. De gavner ikke samfundet eller integrationen. Specielt for de unge er Hizb ut-Tahrir et dårligt forbillede,« siger Kemal Bektas (S), byrådsmedlem i Høje-Taastrup Kommune til Ritzau.