I dagene efter onsdag 14. maj gik integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) rundt i en voldsom diskussion med sig selv.
Skal jeg gå af som minister eller skal jeg blive?
Sagen var den megen omtalte kronik i Politiken, hvor Birthe Rønn Hornbech gik stik i mod regeringens linie med et forsvar for, at dommere gerne må bære tørklæder i retten.
Kunne hun være med i en regering, der var parat til at gennemføre en lov, der ville forbyde al form forreligiøs eller politisk beklædning eller symboler på dommere i danskeretssale - en lov, der i realiteten var rettet mod kvindelige jurister,der insisterede på at bære tørklæde?
Nu blev hun mødt af et voldsomt pres - ikke mindst fra medierne - og hun overvejede seriøst at kaste håndklædet i ringen. Det afslører ministeren overfor Jyllands-Posten Søndag.
At hun blev, skyldes to forhold: Hvis hun gik, ville hun give køb på sine egne frihedsbegreber ved at sætte sig selv over demokratiets flertal. Og dernæst:
- Det gik op for mig, at jeg for første gang i politik var i etoverordnet-underordnet forhold. Jeg havde fået en boss,statsministeren. Og jeg var nu en del af et forpligtende demokratisksamarbejdsfællesskab, regeringen. Det var jeg nødt til at forholde migtil, og det havde jeg ikke været vant til, siger Rønn Hornbech til Jyllands-Posten.
I interviewet langer hun kraftigt ud efter det samlede pressekorps på Christiansborg, der i disse dage jagtede hende og fysisk spærrede vejen for hende i jagten på en kommentar.
Flere gange i interviewet understreger hun, at netop fordi journalister og kamerafolk opførte sig barnligt og ikke var i stand til at give hende fysisk plads gjorde, at hun nægtede at udtale sig om sagen.