Victoria Beckham er tæt veninde til den ene housewife-stjerne Eva Longoria, der spiller Gabrielle Solis i tv-serien 'Desperate Housewives'. Det var egentlig planlagt, at Beckham skulle spille med i et afsnit som gæstestjerne, men den travle forretningskvinde har ikke plads i kalenderen. Det skriver femalefirst.co.uk.
"Hun er en klog pige og så sjov. Vi ville elske at have hende med i vores serie, og seriens tilrettelægger Marc Cherry mener, at hun er super. Men Victoria har alt for travlt med sit modeimperium, hvilket er en skam," lyder det fra Longoria.
Dog lyder der rygter om, at der skulle være andre grunde til, at Victoria ikke vil spille med i serien. Den 34-årige Beckham skulle efter sigende føle sig truet af seriens andre hovedrolleindehavere, hvilket inkluderer Teri Hatcher, Marcia Cross og Felicity Huffman.