Det har i længere tid rygtedes, at veteran-gruppen Beastie Boys ville udkomme med nyt album. Titlen på albummet har dog ændret sig lidt undervejs, men nu er detaljerne kommet på plads og en dato er sat for udgivelsen.
Sidste nyt var, at albummet skulle hedde 'Hot Sauce Committee', men nu er titlen udvidet til 'Hot Sauce Committee Part 1', som kommer på gaden den 14. september, skriver Soundvenue.
På det nye album kan trioen byde på 17 helt spritnye numre med sangtitler som 'Nonstop Disco Powerpack', 'Funky Donkey' og 'Crazy Ass Shit'. Derudover kan de brillere med store gæstestjerner som Nas og Santigold.
Det bliver dermed Beastie Boys' ottende studiealbum, siden de i 1986 debuterede med albummet 'Licensed to Ill'.