I et interview med Alt for damerne fortæller den 69-årige populære sangerinde og komponist Anne Linnet, at hun "mærker andre mennesker meget kraftigt".
Hun tilføjer, at det nogle gange en god ting.
- Men det kan også være lidt voldsomt, for jeg kan føle mig som et medie – som om jeg får overført en følelse, siger hun.
Hun fortæller videre, at når hun sætter sig ved sit flygel, så kommer følelsen ud.
- Så nogle af mine sange er affødt af følelser, som andre har. Det er ikke nødvendigvis mine.
- Det ved man ikke, siger Anne Linnet i interviewet med Alt for damerne.
Den konservatorieuddannede Anne Linnet har blandet sig på de danske hitlister i snart 50 år. Hun dannede Danmarks første kvindeband Shit & Chanel sammen med blandt andre Lis Sørensen i 1974.