Siden tirsdag morgen har et større område på Amager været spærret af på grund af et udslip i en beholder med salpetersyre.
Men nu er afspærringerne ophævet, oplyser Københavns Politi.
- Nu er det kun lige omkring selve virksomhedsområdet, at der stadig er afspærret, siger politiets talsmand James Keiwe til Ritzau.
En gul sky opstod tidligt tirsdag morgen over virksomheden Xellia på Vermlandsgade, da en kemisk reaktion fik temperaturen i en tank med salpetersyre til at stige ukontrolleret.
/ritzau/