Frustration og bekymring. Sådan har reaktionen været fra en del af personalet på Herlev og Gentofte Hospital i Region Hovedstaden, der som de første har taget den nye elektroniske patientjournal, Sundhedsplatformen, i brug. Og det har især handlet om konkrete mangler i systemet.

Nu lyder meldingen fra Sundhedsplatformens projektorganisation imidlertid, at en del af de første og alvorligste børnesygdommene er kureret.

Alligevel sætter programdirektør Gitte Fangel tykke streger under, at der stadig kan være udfordringer forude. Ikke mindst fordi det tager tid, før man også ude på hospitalsgangene kan mærke, at flere af de tekniske problemer er løst, fortæller hun og nævner Det Fælles Medicinkort (FMK) som eksempel. Her er en løsning implementeret, men personalet kan stadig opleve svingende stabilitet i en periode.

Ikke it-kaos

"Derfor kan det også stadig frustrere nogle medarbejdere. Det er udfordrende, når de vanlige arbejdsgange skal ændres, eller når systemet virker ustabilt. Men jeg vil samtidig sige, at det ikke er korrekt, som nogle medier skriver, at der er it-kaos. De væsentligste problemer er løst, og vi retter fejl hurtigere end før. Blot vil det tage noget tid, før det også kan mærkes ude på afdelingerne", siger Gitte Fangel og henviser til de konkrete sager, som har skabt besvær.

"Det har som sagt handlet om samarbejdet med FMK, der har givet besværlige og langsomme arbejdsgange. Og så var der ca. 7.500 blodprøver, som på grund af en fejl i systemet så at sige har siddet fast. Teknisk set er problemerne nu mere eller mindre løst, men det kan stadig opleves som besværligt, fordi de nye arbejdsgange også skal læres og blive til rutiner, siger Gitte Fangel.

Hun understreger også, at Region Hovedstadens patientsikkerhedsorganisation vurderer, at der hidtil ikke har været fejl, som har skadet patienter.

Nye fejl rettes hurtigt

Ifølge Gitte Fangel har uddannelsen af medarbejderne heller ikke været god nok.

"Vi har lært, at der skal endnu mere fokus på uddannelsen af brugerne. Det styrker vi fremadrettet, så de øvrige hospitaler i Region Hovedstaden og Region Sjælland får gavn af det, og så patienterne forhåbentligt mærker mindre til vanskelighederne", siger hun.

Siden Sundhedsplatformen gik i luften den 21. maj er der indmeldt knap 7.000 fejl og 2.000 ønsker om forbedringer fra hospitalerne. En del fejlene handler om det samme emne. Ifølge Gitte Fangel er omkring 70 procent af alle hændelser allerede blevet løst, og på et enkelt døgn bliver 500-600 hændelser løst.

"Vi løser flere indberetninger, end vi får ind. Og faktisk har systemet siden det gik i luften haft en oppetid på næsten 100 procent. Så det går den rigtige vej. Men jeg vil ikke male et rosenrødt billede. For man skal nok forvente som både patient og personale, at det også i den kommende tid vil være op ad bakke. Der er stadig nye rutiner og arbejdsgange, som skal læres", siger Gitte Fangel.

FAKTA: Status på de væsentligste udfordringer

FMK: De tekniske problemer med medicinering via det såkaldte fælles medicinkort (FMK), som er et nationalt system, og Region Hovedstaden og Region Sjællands Sundhedsplatform er løst. I en periode kan der dog stadig opleves svingende stabilitet.

Blodprøver: Problemer omkring 7.500 blodprøver, som i stedet for at blive sendt til et laboratorie til analyse, blev liggende i Sundhedsplatformen, er løst. Alle blodprøver er nu overført til laboratoriesystemet. Fremover bliver bestilling af fremtidige blodprøver sendt hver nat, som de skal.

Patienthenvisninger: Patienthenvisninger forsvinder ikke. Når Sundhedsplatformen modtager en patienthenvisning, sendes der automatisk en kvittering tilbage til fx den praktiserende læge med besked om henvisningen er modtaget eller ej. Alligevel har Region Hovedstaden oprettet en særlig supporttelefon, som læger kan benytte, hvis de oplever fejl eller kommer i tvivl. Dette er lægerne blevet orienteret om via en række kanaler, herunder Praksisnyt og Sundhed.dk.

Udskrivningsbreve: Praktiserende læger og kommuner modtager udskrivningsbrevene. Knap 100 procent af alle breve er således blevet modtaget korrekt. Sker det alligevel ikke, sendes det manuelt.

Ekstra træning: Foruden ovenstående er der sat ekstra træning og uddannelse ind på relevante afdelinger, for bl.a. at sikre, at læger og sygeplejersker får tilstrækkelig træning og vejledning i de nye arbejdsgange.

Task Force: En særlig Task Force, som har fokus på blodprøver, henvisninger og medicinering, er oprettet for at sikre, at der hele tiden er opmærksomhed på områder, som potentielt kan true patientsikkerheden.

Tæt dialog om patientsikkerheden: For at sikre at der ikke opstår problemer, der kan have betydning for patientsikkerheden er der løbende møder mellem programmet for Sundhedsplatformen og direktionen på Herlev og Gentofte Hospital en såkaldt patientsikkerhedsorganisation i Region Hovedstaden. Her gennemgås de væsentligste problemer og fejl i Sundhedsplatformen - og akutte patientsikkerheds teams kan oprettes i de tilfælde, hvor det er nødvendigt.

FAKTA: Indberetninger til Sundhedsplatformen

Antallet af indberetninger til Sundhedsplatformens projektorganisation ligger under det forventede. Leverandøren Epic havde på forhånd forventet omkring 10.000 indberetninger allerede i løbet af den første uge. Der var knap 5.000 indberetninger den første uge. På nuværende tidspunkt har der været i alt omkring 9.000 fejlindberetninger.

Mange indberetninger handler som forventet på brugeradgange. Indberetningerne fordeler sig derudover typisk på spørgsmål eller fejlmeldinger i forhold til Det Fælles Medicinkort (FMK), såkaldte medcom-meddelelser og udfordringer med nye arbejdsgange. Ifølge programdirektør Gitte Fangel fortsætter dette mønster, selvom der nu kommer færre indberetninger.

Når der kommer indberetninger, arbejdes der med fire forskellige prioriteter: normal, medium, høj og kritisk. 95 procent af alle indmeldinger har normal prioritet. De fleste er dog løst, så der aktuelt er omkring 2.800 åbne sager. Heraf er to prioriteret som kritiske og 42 har høj prioritet.

Selvom der er to kritiske indberetninger og 42, der har høj prioritet, er det ikke ensbetydende med, at patientsikkerheden er i fare. Ifølge patientsikkerhedsorganisationen i Region Hovedstaden, hvor læger og eksperter vurderer situationen, er der hidtil ikke rapporteret såkaldte utilsigtede hændelser, der har medført skader på patienter.

Yderligere oplysninger

Pressevagten i Region Hovedstaden, tlf. 70 20 95 88