Dansk fodbold-kendis sviner VM-holdet: De spiller fodbold af "værste skuffe"

Stig Tøfting langer ud efter det danske landsholds spil under VM.
Christian Eriksen & Co. får massiv kritik fra tidligere dansk landsholdsstjerne.
Christian Eriksen & Co. får massiv kritik fra tidligere dansk landsholdsstjerne. Foto: Ritzau Scanpix/arkiv

Tip det rigtige VM-resultat i Avisen.dk's gratis tips-spil og vind gavekort: www.avisen.dk/vmspil 

Hver dag trækker vi lod om 2 x gavekort på 250 kroner som frit kan vælges på sendentanke.dk

Den tidligere landsholdsspiller Stig Tøfting er ikke imponeret over det danske VM-holds spil i Rusland. 

Det skriver Ekstra Bladet, der har talt med den tidligere midtbaneslider oven på Danmarks 0-0 kamp mod Frankrig.

- Nu har vi i mange år brokket os over norsk fodbold, når det var værst – nu spiller vi selv Drillo-bold af værste skuffe. Jeg har ikke set det værre på et dansk landshold i den tid, jeg kan huske, og jeg er altså temmelig langt fra at være begejstret, siger Stig Tøfting til Ekstra Bladet.

Når man hører, at Peru fører mod Australien, er det mærkeligt, at man ikke forsøger at gå efter sejren mod franskmændene og dermed sejren i gruppen, mener Stig Tøfting.

Han havde på forhånd ikke spået Danmark videre til ottendedelsfinalerne, men er glad for, at han tog fejl i den forudsigelse.

- Jeg er selvfølgelig glad for, at Danmark er videre – på den anden side er jeg det ikke rigtigt alligevel, for måden vi er gået videre på, altså … Hvis man smider de rød-hvide briller, er det snarere synd for Peru og fodbolden, at de ikke gik videre. Peru var det bedste hold i samtlige tre kampe, siger Stig Tøfting, der også mener, at kampen mod Frankrig "helt uden for konkurrence var slutrundens hidtil kedeligste kamp".

Til gengæld roser han det danske forsvar, som han mener er tæt på at være VM's bedste.

- Jeg har ikke set det værre på et dansk landshold i den tid, jeg kan huske, og jeg er altså temmelig langt fra at være begejstret, siger Stig Tøfting.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix/arkiv

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.