Før den nuværende fleksjobordning blev indført i 2013, var omkring 54.000 mennesker ansat i fleksjob. På lidt under to år steg det til 58.000.
Det viser en ny rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI).
Af dem, der er kommet i fleksjob efter den nye ordning er trådt i kraft, er 38 procent ansat til under ti timer om ugen.
Smører brødet tyndere
Og netop denne udvikling får Landsorganisationen af Fleks- og Skånejobbere (LAFS) til at tage udviklingen med et gran salt.
- Fleksjobbene bliver med den nye ordning smurt tyndere ud. Hvor en person tidligere blev ansat til 15 timer, får tre personer nu fem hver, siger formand for LAFS, Hans Dankert.
Dette kan ifølge formanden for organisationen være en del af forklaringen på, hvordan flere har kunne få fleksjob.
Forsker: Der er en samlet stigning
At brødet blot skulle være smurt tyndere, er dog ikke en forklaring, som arbejdsmarkedsforsker Bent Greve fra Roskilde Universitet køber.
- Omregnet til fuldtidsstillinger er der sket en stigning i antallet af fleksjobs siden ordningen blev indført, fortæller Bent Greve.
Han anerkender, at den nye ordning for nogle folk i fleksjob kan betyde, at de bliver ansat til færre timer. Men han ser det altså ikke som hovedforklaringen på, hvorfor flere er kommet i fleksjob.
I stedet peger han på den forbedrede økonomi, der kan have skabt større efterspørgsel efter arbejdskraft, og altså også for folk til færre timer.
Kan stadig ramme folk med høj arbejdsevne
Hans Dankert er godt klar over, at en øget arbejdsdeling ikke kan stå for det hele. Og han er da også glad for, at personer med mindre arbejdsevne bliver inkluderet. Men han frygter alligevel, at det sker på bekostning af dem, som kan arbejde længere.
- Der er jo nogle favorable tilskudsordninger, der betyder, at man får et større tilskud, hvis man ansætter flere til få timer frem for få til flere, siger Hans Dankert.
Det betyder ifølge formanden, at folk med højere arbejdsevne ofte kan ende med at blive ansat til færre timer, end de egentlig ønsker.