Jeg kommer fra en gård lidt uden for Herning. Min far er landmand, min mor er økonoma. Og så er hun alkoholiker. Vi taler ikke om følelser i min familie.
Da det var værst, levede jeg med sengetøj for vinduerne, papvin og øl. Jeg talte aldrig med nogen. Når jeg skulle passe min datter, puttede jeg hende i seng klokken fem om eftermiddagen. Det skulle ikke hedde sig, at jeg drak foran hende.
Hun opdagede ikke rigtigt noget:
”Er det aften nu?"
"Ja ja den er god nok.”
Det var en mærkelig retfærdighed at stille op. Men så havde jeg det at holde fast i. Jeg drak ikke foran min datter. Jeg var ansvarlig.
Dengang jeg var teenager og gik i byen i Herning med gutterne, drak jeg også meget. Også i ugedagene.
Når vi havde videoaftener, kom de andre med chips og cola. Jeg kom med øl og drak hurtigt, så jeg kunne få flest.
Jeg kørte også bil, når jeg var påvirket, og var ligeglad med mit eget og andres liv. Jeg har præsteret at ligge ude foran på køleren på hovedvejen og holde fast. Jeg ville gerne accepteres, og lavede derfor nogle vilde ting.
Da jeg var 19, mistede jeg kørekortet. Jeg kom ikke i fængsel, men fik en behandlingsdom, og så skulle jeg gå hos en socialrådgiver.
Det hele gik bare ud på at snyde med antabus nede ved lægen, så jeg kunne drikke i weekenderne.
Ingen sex uden alkohol
Jeg var god til sport, og dygtig i skolen.
Senere uddannede jeg mig til mejerist og fik arbejde i Ballerup.
Når jeg mødte om aftenen, var jeg beruset. Men jeg kunne godt passe jobbet, det var ikke så krævende. Jeg var den unge, og de andre var sådan nogle gamle bagersvende. De havde også prøvet det hårde liv, så de grinede bare af mig, når jeg kom for sent og var fuld.
Et par gange lå jeg og sov i fyrrummet, fordi jeg havde været i byen. Nogle få sagde:
"Det er nok ikke så smart det der."
Chefen gav da nogle skideballer, og jeg fik advarsler for mit sygefravær og sådan noget. Min far sagde til mig:
“Vi møder på arbejde i vores familie.”
LÆS OGSÅ: Derfor skal du stikke din kollega til chefen
Jeg blev træt af skifteholdsarbejde og begyndte at læse til procesteknolog. På introturen fandt jeg en kæreste.
Hun sagde ikke så meget til, at jeg drak. Men så blev hun meget hurtigt gravid og syntes pludselig, det var en dårlig idé med mit druk.
Så jeg startede i noget, der hedder Lænken, det gik også ok. Jeg drak ikke i en periode. Men jeg sad bare derhjemme, gloede ud i luften og kunne ikke komme ud med noget af det, jeg havde indeni mig. Så jeg begyndte at drikke igen.
Det har altid været sådan, at når jeg drak, var jeg sjov. Det hele var mere afslappet. Jeg begyndte at drikke om søndagen også. Når hun var i bad, skyndte jeg mig at drikke noget, så hun ikke opdagede det.
Det eskalerede.
Det er jo ubehageligt at have tømmermænd, derfor drak jeg lige nogle øl for at reparere på det. Og så ville jeg ikke være ædru, inden det blev aften, så jeg fortsatte.
Jeg kunne heller ikke have sex, med mindre jeg havde tømmermænd eller var fuld.
Lang bustur - mange øl
I den sidste del af uddannelsen fik jeg arbejde hos Haldor Topsøe.
Normalt havde jeg fri ved tre fire-tiden, indtil jeg sagde, at jeg havde ondt i skulderen, og så fik jeg lov at tage tidligt hjem. Så kunne det blive klokken 13.
Men jeg tog aldrig den hurtigste vej.
Først tog jeg til Nærum, så kunne jeg købe øl på Nærum Torv og tage bussen den lange vej hjem til Hvidovre. Så sad jeg der og drak øl i bussen.
Jeg kunne godt nå at drikke fem, og hvis jeg ikke var færdig, så kørte jeg bare en længere tur.
I den periode så jeg ingen og talte aldrig med min familie. Når min kæreste skældte mig ud, sad jeg og kiggede lige ud i luften. Hun sagde, jeg var en dårlig far og en elendig person. Ind imellem røg jeg også op og råbte og skreg.
Så flyttede jeg til Herlev for mig selv og tænkte, at nu skulle det blive godt. Jeg fik aldrig nogensinde indrettet den lejlighed.
Det, jeg havde, var en seng, en sofa og et fjernsyn og så gik det op i bajere. Jeg drak hver dag, nu hvor jeg bare var mig selv.
Dødsensangst for telefonen
Om fredagen købte jeg Mokai flasker. Det skulle være sparkling, nu hvor det var weekend. Så skulle jeg rigtig hygge mig og have det sjovt. Så drak jeg og spillede guitar. Drak noget mere og begyndte at græde: hvad var det her også for noget? Her sad jeg uden nogen, uden min datter.
Jeg drak, til jeg besvimede. Sengetøjet havde jeg for vinduerne, fordi jeg var bange for, at folk skulle kigge ind, selvom jeg boede på fjerde.
Jeg var også dødsensangst for telefonen.
Min far var den eneste, jeg talte lidt med. Min ekskæreste havde ringet og fortalt ham om mig. Han er ikke den store fan af hende, men han sagde:
“Det er ikke en måde at behandle folk på. Nu må du fandme tage dig sammen og holde op med at drikke alle de bajere.”
Han sagde ikke, at jeg skulle have hjælp. Det er kun svage mennesker, der går til psykolog, siger han. Vi har altid gået i vores lille enklave i Jylland og sagt "det der, det klarer vi selv.”
LÆS OGSÅ: Alkoholiker? Lugter kollegaen af lakrids?
Det var helt forrykt. Jeg havde sygedage både mandage, fredage og midt på ugen.
"Det er også ryggen," sagde jeg, når kollegerne spurgte.
Jeg løj over for alle. Så fortalte min ekskæreste en af mine kolleger, at jeg var flyttet, og at jeg drak en ordentlig røvfuld bajere.
Min kollega havde gennemskuet det. For jeg krøb jo langs væggene og talte aldrig med nogen.
Rystende nervøs kollega
Så kom han en morgen.
Det var den 19. april 2011. Han spurgte, om han måtte tale med mig. Jeg kunne godt mærke, at den var gal.
Så gik vi en tur. Han havde et papir i lommen med alt muligt, han kunne sige og har senere fortalt mig, at han var rystende nervøs.
Vi small-talkede om vejret, så drejede vi ned mod åen.
Så spurgte han:
“Har du et problem med alkohol?”
Jeg tænkte i tre sekunder, så sagde jeg:
“Ja, det kan jeg simpelthen ikke styre.”
Han blev vildt lettet.
“Åh, det er jeg glad for," sagde han.
Han hjalp mig op på kontoret, hvor der sad en fra misbrugsnetværket.
Vi skulle køre med det samme. Afsted til Ålsgåre, hvor jeg fik en samtale med en terapeut. Jeg måtte give slip, jeg havde ikke længere kontrol.
Jeg talte med terapeuten i Ålsgårde i måske fem eller syv minutter og har aldrig følt mig så imødekommet og forstået i hele mit liv. Han satte ord på, sådan som jeg havde det indeni. Han spurgte, om jeg var ensom og sådan noget. Han kom helt tæt på.
Da jeg bagefter var hjemme og pakke tasken, kiggede jeg på de fire bajere, der stod i køleskabet. Så lukkede jeg det igen.
Min far har sagt, at han er glad for, jeg har det godt nu.
32-årige Jacob Jensen har fortalt sin historie til en journalist på Avisen.dk. Han har været ædru siden den dag, hans kollega greb ind og er i dag en del af misbrugsteamet hos Haldor Topsøe. Han har fået en ny kæreste og ser sin femårige datter hver anden weekend.