Det amerikanske produktionsselskab HBO begynder snart optagelserne til deres nye megasatsning, middelalder-fantasy serien, 'Game of Thrones'. En af hovedrollerne i kæmpeproduktionen indtages af den danske skuespiller, Nicolai Coster Waldau.
Og han ser frem til at komme i gang med optagelserne.
"Jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang. Jeg kender både instruktøren (Tom McCarthy red.) og de andre skuespillere fra pilotafsnittet. Det er en fantastisk verden, som bliver skabt. Det er et meget intenst drama, som bliver ført over i den her parrallelverden," siger han til ekstrabladet.dk.
At der er tale om en kæmpesatsning er skuespilleren enig i.
"Jeg har ikke modtaget manuskriptet endnu, men vi går i gang omkring 1. juli, og jeg skal spille en af de bærende roller i historien. Det er en forholdsvis bekostelig serie, og den kan vel bedst sammenlignes med serien 'Rome', når vi taler størrelse," siger han.
Serien har planlagt premiere til foråret 2011 med første sæson, som får ti afsnit.
HBO har tidligere stået bag serier som 'Band of Brothers', 'Rome' og 'Deadwood'.