Sneglatte fortove, vaklende stiger og skrammel på gulvet.
Danskerne skvatter, snubler og skrider rundt på jobbet, og det koster hvert år millioner i erstatninger og sygefravær.
"Den her type 'banale ulykker' er et stort og overset problem. Vi undervurderer dem så meget, at vi begår de samme fejl igen og igen," siger lektor ved Danmarks Tekniske Universitet, Kirsten Jørgensen.
Hun forsker i netop forebyggelse af de hyppigt forekommende simple ulykker som for eksempel fald, og understreger, at der er for lidt fokus på dem, i forhold til, hvor almindelige de er.
Både fordi vi typisk ikke tænker på risikoen for fald som noget farligt. Men også fordi vi har en tendens til at tænke, at det ikke sker for mig, og hvis det gør, er det min egen skyld.
En tankegang, vi skal væk fra, hvis antallet af skader skal ned, siger Kirsten Jørgensen.
18 dage i sengen
Næsten en tredjedel af alle arbejdsulykker sker, fordi vi falder.
Tal fra Arbejdskadestyrelsen viser, at fald og styrt er skyld i knap 30 procent af alle anmeldte arbejdsulykker. Og ni ud af ti gange anerkendes arbejdsulykken.
En brækket fod eller smadret ryg går ikke alene ud over den enkelte medarbejder. Det er også en dyr skade for arbejdspladsen og forsikringsselskaberne.
"Det er en type ulykker, der giver rigtigt mange sygedage. Virksomhederne bør virkelig være opmærksomme på at forebygge," siger arbejdsmiljøchef ved Dansk Industri, Anders Just Pedersen.
Han oplyser, at hver gang en industriarbejder kommer til skade ved et fald eller et styrt, koster det i gennemsnit mellem 14 og 18 dage i sygesengen.
Skvat for mange millioner
Samtidig er det en af de typer arbejdsskader, der koster forsikringsselskaberne mest.
"Det er en af vores dyreste udgiftsposter. Vi taler om et tocifret millionbeløb om året i erstatning for fald og styrt," siger Mette Platz, som er skadedirektør med ansvar for personskade i Tryg Forsikring.
Forsikringselskabet Topdanmark må årligt af med erstatninger på knap 200 millioner til danskere, der falder i arbejdstiden, mens Codan Forsikring ikke vil sætte beløb på, men gerne melder ud, at det er højt.
"Den her type skade udgør en meget stor del og er meget dyr, for den findes i mange brancher og giver ofte meget sygefravær," siger Randi Schjødt Iversen, der er arbejdsmiljøkonsulent i Codan Forsikring.
Men det er ikke kun erstatninger, der gør skvat og fald til en dyr forretning.
"Det er meget dyrere, end mange firmaer tror. Man skal også tælle med, at produktionen ofte stoppes eller forsinkes, at der skal hentes en vikar ind, som skal oplæres, plus løn til den sygemeldte medarbejder," fortsætter Randi Schjødt Iversen.
Hun understreger, at det godt kan betale sig for firmaer at forebygge og indkøbe sikkerhedsudstyr.
Kedeligt og usexet
Selvom medarbejdere, der falder, glider og snubler både er udbredt og dyrt, er der ikke meget fokus på det. Hverken rundt om på arbejdspladserne eller i medierne, siger forsker Kirsten Jørgensen.
"Vi interesserer os ikke for det. Folk, der falder ned af en trappe - det er kedeligt og usexet," siger Kirsten Jørgensen som forklaring på, at skaden får mindre opmærksomhed end for eksempel vold, stress og nedslidning.
Hun efterlyser mere fokus på skadestypen, så både arbejdspladser og medarbejdere vænner sig til at tage det seriøst.
"Vi er vant til at tænke, at brande og eksplosioner er farlige, så dem lovgiver vi om. Men hvis nogen falder, tænker vi typisk: 'Herregud, kunne du ikke have flyttet benene ordentligt?' Virksomheden skal i stedet for kigge på, hvorfor ulykkerne sker," siger Kirsten Jørgensen.