Ung, syg sangerinde: Bed for mig
Sangerinden Avril Lavigne fortæller på Twitter, at hun lider af helbredsproblemer, der har sat en foreløbig stopper for hendes musik.
Hvad hun fejler, fortæller den 30-årige sangerinde Avril Lavigne ikke, men hun beder folk om at sende hende gode tanker.
Hvad hun fejler, fortæller den 30-årige sangerinde Avril Lavigne ikke, men hun beder folk om at sende hende gode tanker. Foto: Donald Traill/DONALD TRAILL/INVISION/AP


"Vær søde at tage mig med i jeres bønner."

Sådan lyder den triste besked fra sangerinden Avril Lavigne.

I en dialog på Twitter med en fan afslører den 30-årige canadier, at hun i en lang periode ikke har været aktiv med sin musik på grund af sygdom.

- Jeg har det dårligt over, at jeg ikke har været i stand til at fortælle til mine fans, hvorfor jeg har været fraværende, skriver sangerinden på sin officielle Twitterprofil og udtrykker, at hun endnu ikke har opgjort, hvor meget hun har lyst til at dele med offentligheden om sin sygdom.

- Jeg er splittet, eftersom jeg er ret privat. Jeg har det ikke godt. Jeg har nogle helbredsproblemer, så vær søde at tage mig med i jeres bønner, skriver sangerinden videre.

Ifølge musikmagasinet Billboard bekræfter Lavignes repræsentant Twitter-dialogen om, at sangerinden har problemer med helbredet og afkræfter samtidig også, at Lavigne skulle være gravid.

Hverken Lavigne eller hendes repræsentant uddyber sangerindens sygdom yderligere.

Privat er Lavigne gift med Nickelback-forsangeren Chad Kroeger og udgav i november sidste år sit selvbetitlede femte album.

Læs Lavignes dialog her: https://twitter.com/AvrilMusicChart/status/542230346889052161

Newspaq

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.