Ulykke: 88-årig fundet død i bil
Ingen andre trafikanter var indblandet, da ældre herre mistede kontrollen over bil ved Kirke Hyllinge
Den 88-årige fik et ildebefindende og kørte derefter af vejen og ind i en have.
Den 88-årige fik et ildebefindende og kørte derefter af vejen og ind i en have. Foto: Colourbox/free


En mand på 88 år er tirsdag fundet død i forbindelse med en trafikulykke på Midtsjælland, oplyser politiet.

Formentlig fik manden et ildebefindende og kørte derefter af vejen og ind i en have i Biltris ved Kirke Hyllinge.

- Det var en forbipasserende, som fandt ham, siger Simon Schwaner fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Ingen andre trafikanter var impliceret.

Politiet kan ikke sige, om han allerede var død, da bilen kørte ind i haven.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.