Der er blevet lidt større forskel mellem rig og fattig i Danmark. Gini-koefficienten, der måler ulighed i indkomster, er nemlig steget en anelse sidste år.
Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik.
Gini-koefficienten endte på 29,01 i 2016, en stigning på 0,22 point. Tallet fungerer på den måde, at hvis det er nul, har alle helt samme indkomst. Og hvis det er 100, så ejer én person al indkomst.
Årsagen skal både findes i beslutninger truffet i statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) regeringsperiode, og beslutninger truffet under forgængeren Helle Thorning-Schmidt (S).
Det vurderer Mads Lundby Hansen, der er cheføkonom for den liberale tænketank Cepos.
- Jeg tænker blandt andet på Thorning-regeringens skattereform, der øger topskattegrænsen og reducerer den årlige regulering af overførselsindkomster. Det trækker uligheden op, siger Lundby Hansen.
- Så har Løkke også gennemført nogle reformer, efter at han kom til i 2015. Det er blandt andet kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen. Det er tiltag, der grundlæggende reducerer kontanthjælpen. Og det (trækker red.) uligheden opad.
Lundby Hansen betegner stigningen som "et lille nøk opad." Men det kommer oveni, at Gini-koefficienten er steget støt siden midten af 1990'erne, hvor den var på 22,41.
Er det et problem?
- Nej, det mener jeg ikke. Danmark er blandt de lande i verden med allerlavest ulighed. Vi har den fjerdelaveste ulighed i OECD, siger Mads Lundby Hansen.
- Så set fra mit perspektiv er udfordringen herhjemme at få øget vækst og beskæftigelse.
Jonas Schytz Juul, der er analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, er dog af en anden opfattelse.
- Der er efterhånden så mange advarselslamper, der blinker for Danmark, at det er ved at nærme sig et problem. Uligheden vokser år for år, og det har en masse negative konsekvenser, siger han.
- Det går ud over sammenhængskraften og den sociale mobilitet. Det bliver simpelthen sværere at bevæge sig fra bunden til toppen, hvis det spring, man skal tage, er meget stort.
/ritzau/