Udbydere tjener tykt på dit kviklån
Antallet af kviklån i Danmark er femdoblet i årene 2010-2014. Det har ført til en udnyttelse af dårlige betalere, mener Forbrugerrådet Tænk.
Tal viser, at låneudbydere af kviklån tjener tykt på dårlige betalere. Nu undersøger Forbrugerombudsmanden låneudbydernes kreditvurderinger.
Tal viser, at låneudbydere af kviklån tjener tykt på dårlige betalere. Nu undersøger Forbrugerombudsmanden låneudbydernes kreditvurderinger. Foto: /free


Har du også søgt om et hurtigt lån via sms eller på nettet, så du kunne få et nyt tv uden helt at vide, om du faktisk kunne betale pengene igen på bare tre måneder?

Hvis ja, er du en af dem, låneudbyderne tjener tykt på.

Nye tal fra Forbrugerombudsmanden viser, at cirka 10 procent ikke får betalt tilbage til tiden, men der er et stort skyggetal, mener vicedirektør i Forbrugerrådet Tænk, der ønsker udnyttelsen stoppet.

- Tallene fra Forbrugerombudsmanden på cirka 10 procent dækker jo kun dem, der ryger til inkasso. Antallet af folk, der overskrider betalingsdatoen er omkring halvdelen, siger Vagn Jelsøe, der er vicedirektør i Forbrugerrådet Tænk, til Ritzau Fokus.

Der blev oprettet over 135.000 kviklån i 2014 til et samlet beløb af 436 millioner kroner. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen anslår, at det har kostet 140 millioner kroner i rente for låntagerne.

Til sammenligning tog blot 20.000 et kviklån i 2010 til et samlet beløb på 37 millioner. Det er mere end en femdobling. Udbyderne af kviklån tjente 30 millioner kroner alene på dårlige betalere i 2013. Der findes endnu ikke noget tilsvarende tal for 2014.

- Vi mener, at man bør komme de her kviklån til livs, da det er et marked, der er eksploderet hen over de seneste fem år. Det er jo et tegn på, at nogen tjener penge på, at folk kommer ud i økonomisk uføre, specielt fordi mange unge tager de her lån, siger Vagn Jelsøe.

Konkret mener Forbrugerrådet, at man bør indføre et såkaldt ÅOP-loft (loft over årlige omkostninger i procent) der sætte en smertegrænse for, hvor dyrt et lån samlet set kan blive.

- Det vil tvinge udbyderne til at undersøge kundernes reelle kreditvurdering mere end bare at tjekke dem i RKI. Sådan et loft er indført i halvdelen af EU-landene, og her ser man slet ikke den her voldsomme vækst af kviklån, siger Vagn Jelsøe.

Hos Forbrugerombudsmanden forholder man sig ikke til det moralske spørgsmål omkring kviklån, men netop kreditvurderingerne er noget, man har fokus på.

- Vi er for tiden ved at undersøge låneudbydernes kreditvurderinger for at finde ud af, hvor meget eller lidt kreditvurdering lånerne skal igennem, inden de kan optage et forbrugslån, siger Annette Creve-Fræmohs, der chefkonsulent og procedør hos Forbrugerombudsmanden, til Ritzau Fokus.

Hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har man foreslået en ventetid på 48 timer, før pengene må udbetales i håb om, at det vil få flere til at fortryde de hurtige lån.


Fakta: Kviklån

I 2014 optog 25.536 danskere i alderen 20-24 år kviklån via nettet. Af dem endte 3.061 hos inkasso.

Danskerne lånte 436 millioner via kviklån i 2014. Det kostede dem 140 millioner kroner i renter og gebyrer.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer, at 40 procent af folk der optager kviklån fortryder det. De fleste lån bruges på forbrug af tv, mobiltelefoner og lignende.

I 2013 blev betalingsfristen overskredet med mindst 30 dage for hvert fjerde kviklån, og 18 procent af lånene blev sendt til inkasso. Det tjente låneudbyderne 30 millioner kroner på.

Kviklån defineres som lån, der skal tilbagebetales på maksimum tre måneder.

Kilde: kfst.dk, taenk.dk.

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.