"Udbetaling Danmark svigter totalt!": Se pensionisters vrede brev
En gruppe pensionister har skrevet et åbent brev, hvor de kritiserer Udbetaling Danmarks behandling af boligstøttesager.
Else-Merete Zobbe-Pihl er en af underskriverne af brevet. 
Else-Merete Zobbe-Pihl er en af underskriverne af brevet.  Foto: Privatfoto


Måneder uden boligstøtte på grund af lang sagsbehandling. Ventetid på op mod en time i telefonen, når man henvender sig. Og et generelt borgerfjendsk system hos Udbetaling Danmark.

Det er kritikpunkter, som en gruppe pensionister nu råber op om i et åbent brev stilet til politikere og interesseorganisationer.

Se brevet i sin fulde længde her, eller tryk på pdf'en herunder. 

Udgangspunktet for pensionisternes opråb, er, at ventetiden på behandlingen af sager om boligstøtte hos Udbetaling Danmark er steget fra syv til ti måneder siden første januar, som Avisen.dk kan fortælle mandag.

"Vi har samlet skræmmende mange eksempler på pensionister, der ikke får udbetalt deres retmæssige boligstøtte, som ikke kan få behandlet boligindskudsansøgninger til tiden og ikke efterfølgende modtager deres boligstøtte i tide," står der blandt andet i brevet. 
 
Samtidig beklager pensionisterne, at sagsbehandling er overgået fra kommunerne til Udbetaling Danmark, fordi det ifølge dem har medført en borgerfjendsk procedure, hvor den personlige og fysiske kontakt med en sagsbehandler er blevet ofret. 
 
"Således administrerede og forvaltede kommunen en tryg og åbenbar personlig sagsbehandling og det må være et klart mål at få den decentrale og lokalt nære og ansvarlige kommunale forvaltning igen!" skriver de i brevet. 
 
En af underskriverne af brevet er 65-årige Else-Merete Zobbe-Pihl fra Bogø måttet undvære den boligstøtte, hun ellers er berettiget til.
 
- Jeg kan ikke undvære pengene fra boligstøtten. Uden dem har jeg ikke noget at leve for med telefonregning, el-regning og alt det andet, der også skal betales, siger hun til Avisen.dk.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.