Tv: Norsk mand dræbt i Syrien
En nordmand er dræbt af skud eller bombeangreb i Syrien, oplyser norsk TV2. Han var angiveligt tilknyttet IS.


En etnisk norsk mand er blevet dræbt i Syrien for nogle dage siden, meddeler norsk TV2.

Ifølge TV2 havde den dræbte tilknytning til den ekstremistiske gruppe Islamisk Stat (IS).

Han døde af skud eller bombeangreb tidligere på ugen, rapporterer tv-stationen, der oplyser at kende mandens identitet.

Familien til offeret skal være blevet orienteret.

Kommunikationsdirektør Trond Hugubakken fra Politiets Sikkerhetstjeneste, PST, siger, at han hverken kan bekræfte eller afkræfte tv-stationens oplysninger.

Manden rejste fra Norge i efteråret 2014.

/ritzau/NTB

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.