Tog mellem Odense og Fredericia er aflyst
Beskadiget skinne skaber forsinkelser for togrejsende over Vestfyn tirsdag morgen.
En beskadiget skinne skaber tirsdag morgen problemer for togtrafikken over Vestfyn. Arkivfoto
En beskadiget skinne skaber tirsdag morgen problemer for togtrafikken over Vestfyn. Arkivfoto Foto: Colourbox//COLOURBOX.COM


Togtrafikken over Vestfyn er tirsdag morgen aflyst på grund af en beskadiget skinne. Det er uvist, hvornår togene mellem Odense og Fredericia igen kører.

Fra omkring klokken 6.30 bliver der indsat togbusser på strækningen, oplyser DSB. Passagererne skal indstille sig på forsinkelser og dermed en længere rejsetid.

Banedanmark, der har ansvaret for skinnenettet, kan endnu ikke sige, hvornår togtrafikken bliver genoptaget.

- De folk, der skal vurdere, hvor lang tid det tager at udbedre skaden, er endnu ikke kommet frem. Men umiddelbart bliver det ikke på denne side af middag, at togene kommer til at køre. Men vi kan endnu ikke komme med en nogenlunde sikker prognose, siger Vibeke Kaastrup, pressevagt ved Banedanmark, til Ritzau.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.