Avisen.dk
Nyhedsbrev | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Tilfreds frisørkunde nægtede at betale

En frisørkæde i København er trukket i Forbrugerankenævnet, fordi en kunde nægter at betale en regning på 7.600 kroner.

8. feb. 2012 kl. 06:01
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Matilde er ifølge hendes chef, der ejer fire frisørsaloner i København, ekspert i at give korthårede kunder langt hår med kunstige totter. Alligevel har en kunde valgt at klage over hende i håbet om at få knap 10.000 kroner tilbage.
Matilde er ifølge hendes chef, der ejer fire frisørsaloner i København, ekspert i at give korthårede kunder langt hår med kunstige totter. Alligevel har en kunde valgt at klage over hende i håbet om at få knap 10.000 kroner tilbage. Foto: POLFOTO

"Vil du bladre lidt i de her, mens du venter?"

Før kunden når at svare, har frisøren lagt en bunke sladderblade foran hende.

Faktaboks

Hvis for eksempel en indehaver af en frisørsalon ikke retter sig efter Forbrugerklagenævnets afgørelse, har forbrugeren to muligheder:

 

  • Hvis nævnet ikke har hørt fra den erhvervsdrivende, har du mulighed for at fogedretten hjælper dig med at få den erhvervsdrivende til at rette sig efter afgørelsen.
  • Hvis den erhvervsdrivende ikke vil rette sig efter afgørelsen, kan du prøve din sag ved domstolene.

 

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Selvom krisen kradser, holder hår ikke op med at gro, så der skal klippes, krølles og farves.

Matilde er midt i en farvning, men har tid til at snakke, mens farven trænger ind.

Matilde er ikke hendes rigtige navn. Hun vil gerne være anonym, fordi hun frygter, at hendes medvirken vil påvirke Forbrugerklagenævnet sag mellem hende og en sur kunde.

Matilde spoler tiden tilbage til en novemberdag i 2011.

I otte timer arbejdede hun så hårdt med en kundes hjemmefarvede hår, at hun fik ondt i fingrene. Kunden var glad for sine 'hair extensions' (påsat kunstigt hår, red.), betalte regningen på 7.600 kroner og forlod salonen.

Slæbt for ankenævnet

Men Matilde endte altså med at få en sag på halsen.

Først vendte kunden tilbage til frisørsalonen og klagede, selvom der ifølge frisøren ikke var det fjerneste i vejen med håret.

Dernæst skrev kunden et brev til indehaveren. Han gav hende ikke medhold, men et afslag i prisen på 4.500 kroner.

Men det var ikke nok for Matildes stamkunde. Hun vil have refunderet hver eneste krone, der står på frisørregningen. Derfor har hun nu trukket Matildes chef i Forbrugerklagenævnet.

"Kunden har altid ret," siger Matilde med et skævt smil, mens hun aer sin chihuahua, der på grund af kulden udenfor har fået en striktrøje på.

Hun forsætter:

"Min chef ved, hvor vigtigt det er for forretningen, at kunderne snakker godt om salonen. Derfor har han strukket sig langt for at 'please' kunden, men åbenbart ikke langt nok."

Amerikanske tilstande

Matilde og hendes chef er forundrede over, at kunden har klaget, efter at frisørsalonen har kompenseret hende økonomisk.

"Det er jo nærmest amerikanske tilstande," lyder det fra chefen, der af hensyn til den verserende sag i Forbrugerklagenævnet også gerne vil være anonym.

"Måske har hun ondt i økonomien. Hun er i hvert fald ikke sådan at stoppe. Hun lyver, men det kan jeg jo ikke bevise, fordi min frisør selvfølgelig ikke har båndet samtalen," siger han.

Matilde er ked af, at kunden har reageret med at klage. Hun har stor erfaring i at give kvinder kunstigt hår med et naturligt look, og nu frygter hun, at hendes professionelle ry vil lide skade.

"Jeg går meget op i mit fag," siger hun.

"Jeg er ked af, hvis andre kunder lytter til klageren og skifter frisør, fordi de tror på hendes version af historien. Jeg er provisionslønnet, så det kan få betydning for min løn," forklarer Matilde.

Blod i hovedbunden

Avisen.dk har læst kundens klage over Matilde. I den hævder kvinden blandt andet, at hun har blødt fra hovedbunden efter behandlingen. Hun hævder også, at frisørsalonen har brugt lim i stedet for naturproduktet keratin.

Matilde har ingen dokumentation for, at kunden var glad, da hun forlod salonen. Hun kan heller ikke dokumentere, at hun ikke har hevet kundens hovedbund til blods.

"Vi var to frisører, der brugte tre timer hver bare på at rede kundens 'dreadlocks' (sammenfiltret hår, red.) ud. Derefter brugte jeg fem timer på at farve og forlænge kundens tisgule hjemmefarvede hår, og der var ingen sure miner, da hun gik," husker Matilde.

Hun forsøger at lade være med at tage sagen med hjem, men den holder sommetider hendes chef søvnløs.

"Sagen går mig mentalt på. En ting er, at Matilde ikke har gjort et dårligt stykke arbejde. Noget andet er, at kunden åbenbart er bedøvende ligeglad med, hvilke konsekvenser det her har for mig og min frisør," siger han.

Kunden har nu tre uger til at forklare Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, hvorfor hun har taget imod 4.500 kroner, når hun nu var så utilfreds med sine 'hair extensions'.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
08.02-2012 | 17:29 af Lilian Andersen
Send kundens navn ud til samtlige frisørforretninger, så de kan nægte at servicere hende i al fremtid. Sådan en møgkælling. Ja undskyld, men jeg tror bestemt ikke på at Mathilde ikke har gjort et rigtig godt stykke arbejde.
 
08.02-2012 | 18:11 af Kristian Mortensen
Det kan man simpelthen ikke være bekendt som kunde
Spørg om prisen først og afgør om man er villig til at betale det, og hvis ikke og der ikke kan pruttes om prisen så gå!!!
Lad være med at bringe den ansatte i denne meningsløse kattepine, det er uforskammet
Jeg har altid betalt de håndværkere der har lavet noget i mit hus, og havde jeg ikke pengene så ventede jeg med at få det lavet til pengene var der!!!!
 
 
08.02-2012 | 18:18 af Johannes Aagaard
Kundens klage burde straks-afvises som ugrundet, da et menneske, der ønsker 'hair extensions' for kr. 7.600 kr, må være en lallende idiot.
 
08.02-2012 | 18:28 af Jess D. Skov-Nielsen
Øhh... er der nogen der har bemærket, at kunden taler om at have fået smadret hovedbunden?... eller det har måske ingen indflydelse på historien?... der er da noget der bør undersøges til bunds.
 
 
08.02-2012 | 21:56 af Kristian Mortensen
Jeg tror ikke at Matilde og forretningen vil optræde offentligt her på Avisen hvis ikke de var sikre på at de har gjort deres arbejde upåklageligt
Jo jo, de optræder anonymt men mon ikke de fleste i branchen ved hvem de er?
 
 
08.02-2012 | 23:29 af Jess D. Skov-Nielsen
Tja... det er jo en mulighed, men vi ved jo også hvad virksomheder vil gøre for at bevare PR'en... mener; hvad er problemet med at sige ligeud hvem man er, hvis man er 100% sikker på man har udført arb. rigtigt? det må jo være fordi de ikke er sikre endnu at de vil forblive anonyme.

Det lyder også underligt, at en kunde skulle betale glædeligt, og så senere komme tilbage og sige sådan noget... det hele virker i det hele taget mystisk synes jeg. jeg er selvfølgeligt tilhænger af at tvivlen kommer tiltalte til gode, men jeg synes man dømmer lige hurtigt i tråden her :O)
 
 
09.02-2012 | 12:25 af Finn Sørensen
Dreadlocks! Det lyder umiddelbart som en sort dame? Hvor længe har hun boet i Danmark?
 
11.02-2012 | 09:26 af Albertsen Daisy
Gad vide om Jess D. Skov-Nielsen er gift med ansøger siden han tager hende i forsvar.
Jeg har ikke læst noget om nogen skader, kun at kunden var utilfreds med et godt stykke arbejde.....ja jeg mener også hun skulle blacklistes hos samtlige frisører både med navn og foto, da hun jo kunne bruge et alias.
 
11.02-2012 | 09:30 af Albertsen Daisy
Nååå der står hun har blødt fra hovedbunden, er jo ikke nogen egentlig skade, hvor mange af os kradser ikke i hovedbunden med det resultat og med det hår hun kom med må hun jo have haft skader i forvejen...tisgult hår tyder på affarvning med klorin og det skader sq alt.....dumme pigebarn.
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites