Thorning nedtoner behov for nye store reformer
Dansk økonomi er ikke bundet af, at der skal laves nye, store reformer i de kommende år, siger statsministeren


Dansk økonomi er så godt kørende, at det ikke er tvingende nødvendigt at tage fat på nye, store reformer for at få budgetterne til at balancere i de kommende år.

Sådan lyder det fra statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) efter en uge, hvor flere økonomer og også regeringspartneren, De Radikale, ellers har peget på, at der allerede nu er behov for at tage fat på flere reformer, der skal forhindre et truende, voksende underskud på de offentlige finanser på den anden side af 2020.

- Vi udelukker ikke, at der skal ændres i det danske samfund, selvfølgelig gør vi ikke det. Vi har været en reformregering, og vi vil fortsat gennemføre reformer.

- Men det, der er den store forskel, er, at vi sådan set har styr på økonomien. Det er ikke sådan, at der ligger nogle kæmpe reformer foran os, som vi skal i gang med for at få økonomien til at hænge sammen, lyder det fra statsministeren.

Ifølge økonomernes og regeringens egne krystalkugler vil der være nogenlunde balance på de offentlige finanser i år 2020.

Men i årene efter vil den voksende levealder og faldende olieproduktion i Nordsøen i stigende grad belaste statens budget, og underskuddet vil vokse helt frem til midten af dette århundrede, før det hele vender igen.

Fredag fik det De Radikales leder, økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard, til at kræve en justering af pensionsalderen, noget som både Venstre og den socialdemokratiske regeringspartner dog skød ned.

Spørgsmål: Efter 2020 er der jo udsigt til underskud igen. Hvordan ser du den udfordring?

- Vi har en mere holdbar vækst nu, og i modsætning til den tidligere borgerlige regering, så holder vi vores budgetter. Og så kommer der selvfølgelig år efter 2020, og der vil også på et tidspunkt være behov for en 2025-plan på et tidspunkt, men det er ikke nu.

Spørgsmål: Hvornår er det så?

- På et senere tidspunkt. Man skal lave langsigtede planer, men man behøver heller ikke lave den så lang tid i forvejen, at man rækker helt frem til 2025 på nuværende tidspunkt. Men jeg anerkender, at der er udfordringer, det vil der sikkert altid være, siger Helle Thorning-Schmidt.

I januar varslede De Radikales leder, Morten Østergaard, ellers skrappe reformer "i de kommende år", der skal forhindre, at Danmark på længere sigt bliver "en forsørgerstat".

Og i påsken omtalte Venstre formand, Lars Løkke Rasmussen, i Jyllands-Posten en kommende 2025- eller 2030-plan som "en af en ny regerings første opgaver".

Men den slags planer har statsministeren ingen planer om at lægge frem nu, fastslår hun.

Spørgsmål: 2025-planen skal vel komme i næste regeringsperiode?

- Ja, selvfølgelig skal den det. Men det er ikke normalt, at man i 2015 skal lave en 2025 plan. Jeg tror faktisk, at man får de bedste fremskrivninger ved ikke at lægge 10-15 år ind, så vi har ikke nogen plan om at lægge en 2025 plan frem nu, siger hun.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.