Tabelhop og talstafet styrker børns matematik
Sprællemandshop og tabelhop gør elever dygtige til matematik, viser ny forskning.
Elever i 1. klasse lærer bedst, hvis de kommer op af stolene og er fysisk aktive mindst hvert 20. minut. Det viser et nyt forskningsprojekt blandt 1. klasser i Svendborg og Kolding Kommuner.
Elever i 1. klasse lærer bedst, hvis de kommer op af stolene og er fysisk aktive mindst hvert 20. minut. Det viser et nyt forskningsprojekt blandt 1. klasser i Svendborg og Kolding Kommuner. Foto: JOACHIM ADRIAN/POLFOTO


Elever i 1. klasse lærer bedst, hvis de kommer op af stolene og er fysisk aktive mindst hvert 20. minut.

Det viser et nyt forskningsprojekt blandt 1. klasser i Svendborg og Kolding Kommuner. Bag projektet står ph.d.-studerende Mona Have Sørensen, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet.

545 børn i 1. klasse fra 12 skoler har deltaget i forsøget over et helt skoleår.

- Ved matematiktesten før forsøget var der ingen tydelige forskel på resultaterne på de enkelte skoler, siger Mona Have Sørensen.

- Men efter forsøgsperioden er det udenfor enhver tvivl, at børnene fra forsøgsklasserne præsterer signifikant bedre ved de afsluttende test end børnene fra kontrolskolerne.

Matematiklærerne fra de 12 skoler har været på fire tretimers kurser i at inddrage bevægelse i undervisningen, og deres opgave i hverdagen har primært været at sætte aktiviteter i gang, som relaterer til undervisningen. Det kunne være at hoppe en tabel.

Kunne det ikke lade sig gøre at finde en relevant aktivitet, skulle børnene helst lave såkaldte krydskoordineringsøvelser - for eksempel spællemandshop eller gadedrengehop i nogle få minutter.

I hver af de seks ugentlige matematiktimer skulle børnene mindst være i bevægelse i 15 minutter.

- Når børnene skulle bevæge sig mindst for hvert 20. minut bygger det på tidligere forskning, der viser, at visse dele af hjernen lukker ned efter 20 minutters stillesiddende aktivitet, og at det derfor er svært at koncentrere sig eller yde optimalt, siger hun.

De fagrelevante øvelser blev lavet for at få kroppen med i læringen.

- De krydskoordinerende øvelser er beviseligt med til at forstærke hjernebjælken, og de samme nervebaner bliver brugt, når vi skal arbejde med sprog eller matematik, siger Mona Have Sørensen.

Hvilke skoler der var med i forsøget og hvilke skoler der var kontrolskoler blev afgjort ved lodtrækning.

Resultaterne af forsøget bliver fremlagt senere tirsdag ved konferencen "Idræt med krop, læring og inklusion" for undervisere, pædagoger og forskere på Gymnastikhøjskolen i Ollerup på Fyn.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.