Svensk politi kritiseres for register over tiggere
Sveriges politi bliver beskyldt for at have oprettet et "roma-register" med mange personlige data.


Det svenske politis efterretningstjeneste har oprettet et register over tiggere i hele Sverige, hvilket har ført til kritik af myndighederne, som har iværksat en undersøgelse af sagen.

Det rapporterer Sveriges Radio Ekot og Dagens Juridik, som er Sveriges juridiske dagblad.

Politiet, der bliver beskyldt for at have oprettet et "roma-register", har oprettet registret ved blandt andet at stillet meget detaljerede spørgsmål om menneskehandel - og har registreret nummerplader og personlige data for en lang række personer, rapporterer Ekot.

Flere personer siger til svenske medier, at politifolk har stillet meget detaljerede spørgsmål om deres livssituation. Disse personer er også blevet fotograferet.

I forbindelse med de spørgsmål, som er blevet stillet, skal der inden for politiet være blevet rundsendt meget detaljerede instruktioner til politifolk i hele landet.

Ekot har flere gang anmodet om at få instruktionerne at se, men uden held. En retsinstans har nu afgjort, at handlingerne er offentlige, og at der skal være åbenhed om dem.

De oplysninger, som er hentet ind gennem interviews og fotos, skal være blevet sendt til politiets nationale efterretningstjeneste, der har oprettet et register.

I begyndelsen af december udsendte politiet også en rapport, som fastslog, at de fleste tiggere i Sverige ikke tvinges til det af menneskesmuglere, men at der findes sådanne grupper.

Linda Staaf, chef for politiets nationale efterretningstjeneste, mener, at indsamlingerne af de pågældende oplysninger har været nødvendig:

- Hvis vi inden for politiet ser, at der er en udsat person, som vi frygter kan få store problemer, må vi stille spørgsmål af hensyn til vedkommende.

Til et spørgsmål om, hvorvidt informationerne er præget af etniske oplysninger, siger Linda Staaf:

- Den form for indsigt i detaljerne har jeg ikke.

Men Hans Caldaras, debattør og roma, siger, at det hele netop handler om etnisk registrering.

- Det er en undersøgelse, som er baseret på spørgsmål om etnicitet. Man vil hævde, at det er humanitære hensyn, som spiller ind, siger han til Ekot.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.