Sved og sure tæer: Så mange har en kollega, der stinker
Ildelugtende kolleger kan give problemer på arbejdspladsen.
Kolleger, som spreder en dårlig dunst på arbejdspladsen, kan faktisk medføre en del problemer - ikke mindst for personen selv.
Kolleger, som spreder en dårlig dunst på arbejdspladsen, kan faktisk medføre en del problemer - ikke mindst for personen selv. Foto: Scanpix/Modelfoto


Du kender måske situationen: Din kollega Mads har en gennemtrængende lugt af sure tæer og gammelt sved, og derfor undgår du at sidde ved siden af ham i kantinen eller stå for tæt op af ham ved samlebåndet.

Næsten hver femte dansker, som studerer eller arbejder, er generet af en kollegas eller studiekammerats dårlige kropslugt. Det skriver MetroXpress på baggrund af en meningsmåling fra Yougov.

Vi dømmer hinanden på lugten

Og det kan give problemer på arbejdspladsen - for eksempel i form af bagtaleri og samarbejdsvanskeligheder, siger eksperter.

For selvom Mads med den gennemtrængende aroma kan være en flink fyr og en god kollega, påvirker lugten vores indtryk af ham. Samtidig kan det være et svært emne at tage op - og netop hvis Mads er en rar person, har man måske ikke lyst til at gøre ham opmærksom på problemet.

Sig det!

Men det er faktisk netop det, man bør gøre, siger erhvervspsykolog Majken Lorelei Matzau.

- Som leder bør man selvfølgelig påpege overfor en medarbejder, hvis man som leder bemærker at medarbejderen lugter af sved. Hvis man som medarbejder er generet, synes jeg, man diskret skal gå til kollegaen frem for at gå til chefen, siger hun til MetroXpress.

Hvordan fortæller man den slags på en pæn måde? Det kan du få nogle gode råd til her.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.