Store forskelle mellem kommuner: Her får flest og færrest seniorførtidspension
Nye tal fra Ankestyrelsen viser, at der er store kommunale forskelle på, hvor mange borgere, der har fået tildelt såkaldt seniorførtidspension.
- Det kan undre enhver, at der er nogle kommuner, der har så få tilkendelser af seniorførtidspension, når vi ved hvor mange nedslidte, der er i kommunerne, siger gruppeformand i 3F Ellen Lykkegård.
- Det kan undre enhver, at der er nogle kommuner, der har så få tilkendelser af seniorførtidspension, når vi ved hvor mange nedslidte, der er i kommunerne, siger gruppeformand i 3F Ellen Lykkegård. Foto: Scanpix/arkiv


Chancen for at få tildelt seniorførtidspension er markant større i Randers Kommune end i Københavns Kommune.

I hvert fald hvis man ser på antallet af tildelte seniorførtidspensioner sammenholdt med antallet af borgere i de to kommuner. I Københavns Kommune er 11 borgere kommet på ordningen, mens det for Randers Kommune gælder 21 borgere.   

Nye tal fra Ankestyrelsen viser, at der generelt er store kommunale forskelle på, hvor mange borgere, der har fået tildelt den nye seniorførtidspension siden ordningen blev indført pr. 1. januar 2014.

I alt har 511 borgere i løbet af 2014 og 2015 fået tildelt seniorførtidspension, der blev indført som en ny mulighed for nedslidte borgere, efter politikerne besluttede at hæve pensionsalderen og udfase efterlønnen. 

Ellen Lykkegård, der er gruppeformand i 3F med ansvar for det socialpolitiske område, mener, at de kommunale forskelle kan være udtryk for, at kommunerne mangler kendskab til lovgivningen. 

- Det kan undre enhver, at der er nogle kommuner, der har så få tilkendelser af seniorførtidspension, når vi ved hvor mange nedslidte, der er i kommunerne, siger hun. 

Kortet viser, hvor mange borgere, der har fået tildelt førtidspension i alle landets kommuner. Før musen henover en kommune for at se det præcise antal. Du kan vælge, hvilket år, du vil se, på fanen i øverste venstre hjørne. Artiklen fortsætter under kortet. 

Kilde: Ankestyrelsen. Layout: Henrik Skovsted Iversen. 

For hårde kriterier

Manglende kendskab i kommunerne til ordningen er i følge Ellen Lykkegård med til at trække det samlede antal af tildelte seniorførtidspensioner ned på et niveau, der ligger langt fra de 2.700 borgere, som politikerne forventede skulle være på ordningen efter de første to år. 

Men først og fremmest handler det om, at kriterierne for at få tildelt seniorførtidspensionen er for hårde, mener hun. 

- I de kommuner, som kender ordningen, bør der være en del flere kendelser, end dem vi ser. Mange kommuner fokuserer stadig meget på udviklingen af en arbejdsevne, som ikke er der, selvom man er 60 år og nedslidt, siger hun.

Kommunerne har den nødvendige viden

Formanden for social- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Helle Linnet, afviser, at kommunerne skulle mangle kendskab til ordningen.

- I det store hele er vi vidende om, at der er den her form for pensionsordning, og så bliver den også brugt, siger hun.

Helle Linnet mener ikke, de kommunale forskelle umiddelbart giver anledning til særlig bekymring, da der for eksempel kan være stor forskel på sammensætningen af borgere fra kommune til kommune. Hun vil ikke udtale sig om, hvorvidt det samlede antal tildelte seniorførtidspensioner på landsplan er højt eller lavt, men siger:

- Jeg tænker, vi generelt er blevet meget opmærksomme på at bruge loven om aktiv beskæftigelse til støtteforanstaltninger, der kan fastholde borgerne på arbejdsmarkedet, også selvom man er senior.

"Narresut": 3F vil have lovændring

Ellen Lykkegård fra 3F mener til gengæld, at tallene er et klart billede på, at seniorførtidspensionsordningen ikke fungerer.

- Det er noget af en narresut, at vi har noget, der hedder seniorførtidspension, som er skruet sådan sammen, at dem der har brug for den ikke kan komme i nærheden af den, siger hun.

Derfor er der ifølge 3F behov for at politikerne tager ordningen op til revision.

Fagforeningen foreslår for det første, at man sætter aldersgrænsen for at søge en seniorførtidspension ned til omkring 50-55-årsalderen, efter som mange af medlemmerne er nedslidte før de når 60, hvor de kan søge efter de nuværende regler.

- Og så bør man se på selve kriterierne for at få tilkendt seniorførtidspension. De skal lempes sådan, at når arbejdsevnen er væsentligt nedsat, har man ret til en seniorførtidspension. Så man kan blive fri for det her ressourceforløbs-cirkus, siger Ellen Lykkegård. 

1. Fem år til pension

Gælder for personer, der har mindre end fem år til folkepensionen. 

2. Fuldtidsbeskæftigelse

Man skal have haft job på fuld tid i 20 til 25 år.

3. Nedslidt

Kriterierne for at få seniorførtidspension er de samme som for førtidspension. Det vil sige, at arbejdsevnen skal være nedsat i en sådan grad, at man ikke er i stand til at varetage et almindeligt job eller fleksjob. Dog slipper man for arbejdsprøvninger.

4. Gælder alle

I modsætning til efterlønnen er seniorpension ikke betinget af, at man har betalt til ordningen eller er medlem af en a-kasse.

5. Hurtig sagsbehandling

Ideen med ordingen er, at nedslidte seniorer skal sikres et fast track - en enkel og hurtig adgang til førtidspension, når der er mindre end fem år fra folkepensionsalderen. Kritikerne mener dog, at det bare sikrer nedslidte et hurtigere afslag. Godt 70 procent får i dag afslag på førtidspension.

Kilde: 3F - læs mere her

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.