Folkeskolen dør en stille død i de kommende år. I alt fald hvis en folkeskole defineres som noget nogenlunde ens fra Skagen til Nørrebro. Sådan lyder meldingen fra lærere og eksperter, der frygter, at forskellene mellem kommuner og skoler øges i de kommende år. Udgiften per elev var sidste år næsten dobbelt så stor i den kommune, der brugte mest, som i den kommune, der brugte mindst.
Det skriver Politiken tirsdag.
Professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet, Ning de Coninck-Smith, mener, at folkeskolen som samlende kulturinstitution gennem flere år haft det svært. Og den seneste reform af folkeskolen har ifølge professoren bidraget til en stadig mere atomiseret skole med store kvalitetsforskelle fra kommune til kommune.
- Jeg må sige, at jeg har været meget overrasket over, hvor store forskelle der er. Der er helt klart områder af Danmark, hvor folkeskolen slås med så store problemer, at de sociale problemer i sig selv går ind og sætter nogle helt andre dagsordener for, hvordan det er at gå i skole der. Og så er det jo klart, at det heller ikke er nær så attraktivt for dygtige lærere at være der. Det er en tung opgave, siger hun til Politiken.
Ning de Coninck-Smith har sammen med forskerne Iben Vyff og Lisa Rosén Rasmussen netop lagt sidste hånd på et fembindsværk, der med støtte fra Carlsbergfondet gennemgår flere hundrede års dansk skolehistorie.
Eik Møller, der er formand for den kommunale børne- og kulturchefforening, medgiver, at man har decentraliseret store dele af skolen med åbne øjne:
- Umiddelbart vil jeg tro, at vi over de næste ti år vil se en accelerering i forskellen på, hvordan kommunerne løser opgaven med at drive skole. Jeg mener ikke, man skal starte med at sige, at der er et problem. Jeg vil gerne vise tillid til, at ledere og medarbejdere er i stand til at tage vare på det her ansvar og tilpasse skoletilbuddet til de borgere, de har, siger Eik Møller til Politiken.