Gabet mellem den højtlønnede it-ingeniør og den arbejdsløse lagerarbejder giver flere og flere danskere dybe panderynker. To ud af tre danskere erklærer i en ny undersøgelse, at de opfatter uligheden mellem rig og fattig som et problem i dagens Danmark.
Og andelen af danskere, der er alvorligt bekymret for uligheden, er steget markant de senere år, viser undersøgelsen, som Analyse Danmark har gennemført for Ugebrevet A4. Mere end hver tredje dansker, nemlig 35 procent, angiver i undersøgelsen, at de i meget høj grad eller i høj grad anser uligheden for et problem.
I 2008, hvor Ugebrevet A4 gennemførte en tilsvarende undersøgelse, var det kun hver femte dansker, eller 22 procent, der i meget høj grad eller høj grad oplevede uligheden som et problem.
Samtidig med at danskerne i stigende grad anser uligheden som et problem, viser A4-undersøgelsen også, at danskerne forventer, at uligheden bliver endnu større i fremtiden.
Mere end hver anden dansker, nemlig 54 procent, forventer ifølge undersøgelsen, at afstanden mellem 'rige' og 'fattige' vil være større om fem år end i dag. Kun to ud af hundrede danskere forventer, at uligheden er mindre i Danmark i år 2020 end i dag.
A4-undersøgelsen viser ifølge professor og samfundsforsker på Roskilde Universitet Bent Greve, at danskerne har et meget realistisk billede af virkeligheden.
- Uligheden er jo rent faktisk vokset siden 2008. I kølvandet på finanskrisen er den generelle usikkerhed i samfundet steget, og befolkningen har set, at forskellene mellem rige og fattige vokser. Flere får lave ydelser, flere ryger ud af dagpengesystemet, og derfor er undersøgelsen en klar afspejling af, at danskerne oplever uligheden vokse, konstaterer Bent Greve.
Også professor og valgforsker på Aalborg Universitet Jørgen Goul Andersen ser undersøgelsen som udtryk for, at ulighedens fremmarch er gået op for danskerne.
- Det interessante er, at den politiske klasse bevæger sig i én retning og befolkningen i en anden retning. I det politiske miljø er der i dag en større accept af ulighed som en omkostning af reformerne, som man bare må leve med. Flere folketingsmedlemmer fra både opposition og regeringspartier bedyrer, at de godt kan leve med ulighed. Men befolkningen accepterer ikke i samme omfang ulighed som en sideomkostning af reformerne, siger Jørgen Goul Andersen.
Peter Hummelgaard, folketingskandidat for Socialdemokraterne, mener, at hans partiformand skal tage A4-undersøgelsen 'meget, meget alvorligt'.
- Når folk oplever, at mulighederne og velstanden i samfundet bliver mere ulige fordelt, bør det i høj grad være en socialdemokratisk agenda at gøre noget ved. Det nytter ikke noget at lukke øjnene for uligheden eller bilde sig selv ind, at bare man giver topskattelettelser, vil væksten og velstanden automatisk dryppe nedad. Sådan fungerer det ikke, fastslår han.
På trods af at uligheden er vokset i SR-regeringens levetid, mener Peter Hummelgaard ikke, at man skal være bange for ulighed som et valgtema.
- Hvis man tør gå til valg og adressere, at man ikke ønsker et samfund, der knækker over, er det også en mulighed for os. Man skal i virkeligheden tage skeen i den anden hånd og sige: 'Vi kan se, at der er grundlæggende økonomiske tendenser og ikke mindst en så stor utryghed og modvilje mod ulighed, at det vil vi gøre noget ved', siger Peter Hummelgaard.