DEBAT
Liberal kendis mister job: "Klip håret og tag en tudekiks"
Nu kan Liberal Alliance-kandidat selv prøve, hvordan det føles at være arbejdsløs, lyder det fra debattør.
Liberal Alliance har mange holdninger til, hvad arbejdsløse bør gøre, for at få job. Nu oplever en af partiets kandidater at mangle arbejde.
Liberal Alliance har mange holdninger til, hvad arbejdsløse bør gøre, for at få job. Nu oplever en af partiets kandidater at mangle arbejde. Peer Elmelund-Præstekær


Der er masser af job, til dem, der vil. Og kan du ikke finde arbejde, bør du få fjernet din tatovering, blive klippet og søge job som kasseassistent i Netto, selvom du er akademiker.

Liberal Alliance er kendt for deres kontante udmeldinger om arbejdsløse.

Men nu prøver et af partiets kandidater, den kendte sociolog og foredragsholder Henrik Dahl, at opleve arbejdsløshed på sin egen krop. Efter han meldte ud, at han stiller op for Liberal Alliance, har han nemlig mistet kunder, meddeler tv-kendissen selv på Facebook.

Det har fået forsker og debattør Brian Esbensen til tasterne. Nu kan Henrik Dahl passende selv bruge alle de gode råd, hans partikammerater giver ledige, skriver han i et debatindlæg i Politiken.

"Det er jo markedet, Hr. Dahl. Er det ikke det, du og dine partifæller plejer at hylde (blindt)?" skriver debattøren blandt andet, og opfordrer Henrik Dahl til at få klippet det viltre hår og søge bredere.

Indlægget har skabt debat på Politiken.dk. Nogle læsere erklærer sig enige og skriver, at Henrik Dahl bør "tage en tudekiks", mens andre mener, at indlægget er et udtryk for jantelov.

Henrik Dahl blev især kendt, da han optrådte som livsstilsekspert i tv-programmet "Kender Du Typen?".

Læs hele debatindlægget på politiken.dk.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.