Stift system knuser ufaglærtes drøm om uddannelse
Ufaglærte ledige investerer gerne kræfter og penge i at få et svendebrev. Men til vores store ærgelse må vi afvise en del af dem, lyder det fra jobcenter.
Af Iver Houmark Andersen
MERE
Lagerarbejdere og andre ufaglærte har en mulighed for at veksle ledighed til et svendbrev. Men nogle af dem får ikke lov.
Lagerarbejdere og andre ufaglærte har en mulighed for at veksle ledighed til et svendbrev. Men nogle af dem får ikke lov. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Scanpix.


Det er uhyre vigtigt for dem selv og samfundet, at chauffører, murer-arbejdsmænd og andre ufaglærte får uddannelse. Og de må meget gerne blive faglærte.

Sådan lyder det fra politikere og fagbevægelse igen og igen. Senest har Socialdemokraterne i denne uge foreslået at give ufaglærte ledige 1.800 kroner ekstra om måneden i dagpenge, hvis de uddanner sig til faglært.

Der er mange ufaglærte, som har fanget budskabet om at tage uddannelse. Sådan lyder det fra jobcenteret i Esbjerg. 

- Der er flere og flere arbejdsløse ufaglærte, som kommer til os med ønske om at blive faglærte. De er parat til at gå ned i indtægt og låne penge for at få sig en uddannelse. De vil rigtigt gerne, fortæller Martin Dunlap Svane, som er uddannelses-konsulent i Jobcenter Esbjerg.

Må skuffe ufaglærte 

Desværre må jobcenteret skuffe nogle ufaglærte ledige med mod på uddannelse. Årsagen er manglende fleksibilitet på erhvervskolerne.

- En del ufaglærte har så meget erhvervserfaring med sig, at de kun behøver at gå forholdsvis få uger på en erhvervsskole, før de kan stå med et svendebrev i hånden. Men de krævede skoleforløb ligger nogle gange med så lang tid i mellem sig, at vi ikke kan give dem muligheden, siger Martin D. Svane.

Han kommer med et eksempel:

- Peter kan få at vide, at han kun skal 20 uger på skole, før han kan kalde sig selv faglært. Men han kan kun få to af de påkrævede uger i efteråret, og de næste uger ligger spredt næste år og sågar året efter igen.

- Alt i alt ender det med, at han skal bruge to og et halvt år på at samle de 20 ugers uddannelse sammen. Så må vi på jobcenteret sige nej til hans ønske om at blive faglært, fordi han ikke kan blive færdig på de to år, han højst kan få dagpenge i, fortæller Martin D. Svane. 

Det er trels, når vi må give dem en kold spand vand i hovedet
Martin Dunlap Svane, uddannelseskonsulent i Jobcenter Esbjerg

Uddannelses-konsulenten synes, det er et meget ærgerligt at måtte afvise ufaglærte med mod på uddannelse. 

- Når først ufaglærte har taget beslutningen om at gå gennem uddannelse og er parat til at gå ned i indtægt for det, så er det træls, når vi må give dem en kold spand vand i hovedet, siger Martin D. Svane. 

Han oplyser, at der i Esbjerg for tiden er 33 ufaglærte, som via Puljen til Uddannelsesløft er ved at få sig en uddannelse.

- Hvis det ikke var på grund af manglende fleksibilitet på erhvervsskolerne i forhold til at få strikket skoleforløb sammen, så ville vi have betydeligt flere ufaglærte i gang under Puljen til Uddannelsesløft, siger Martin D. Svane.

Vi vil gerne, men...

På erhvervsskolerne vil man meget gerne have ledige i uddannelse. Men man kan ikke give dem særbehandling. Det forklarer Lars Kunov, som er direktør for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier. Han skriver til Avisen.dk:

- Vi vil meget gerne uddanne de ledige på erhvervsskolerne, så de kan få en erhvervsuddannelse. Men uddannelses-systemet er baseret på, at man etablerer kurser for flere elever ad gangen. Vi kan godt tilbyde individuelle forløb, som er sammensat af forskellige kurser, men vi kan ikke tilbyde enetimer.

- Det betyder, at vi i nogle tilfælde ikke kan tilbyde en ledig et kursus på et bestemt tidspunkt. Hvis der ikke er elever nok til at danne bare et mindre hold, har skolen ikke mulighed for at udbyde det. Men så er det måske en mulighed på en anden erhvervsskole i nærheden.

Langt færre end forventet

Problemet med at få strikket skoleforløb sammen på erhvervsskolerne begrænser sig næppe til Esbjerg. I hvert fald viser en opgørelse foretaget af Avisen.dk, at der ikke kommer nær så mange ufaglærte ledige i skole som forventet.  

Mens man under Puljen for Uddannelsesløft regner med, at omkring 190 ufaglærte hver måned skal påbegynde uddannelse til faglært, så er det faktiske tal kun 30. Det viser opgørelsen, som Avisen.dk har lavet på baggrund af tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).

Fra ufaglært til faglært

Hvis man er ufaglært, er der en chance for at blive uddannet til faglært. 

Via Puljen til Uddannelsesløft kan man som ufaglært gå på 80 procent af dagpengene, indtil uddannelsen og svendebrevet er i hus. De resterende 20 procent af dagpengene, kan man få som et lån.

Kravene for at komme med under puljen er, at man er:

  • Ledig på dagpenge
  • Ufaglært eller har en forældet uddannelse
  • 30 år eller derover

Derudover skal uddannelsen kunne klares på de to år, som man højst kan få dagpenge i. 

 

Kilde: Beskæftigelsesministeriet. 

UDVID
 

Der må gøres noget!

Martin D. Svane har et ønske:

- Beskæftigelsesministeren må tage fat i sin minister-kollega i Undervisningsministeriet, så erhvervsskolerne bliver bedre til at sætte forløb sammen for ufaglærte.

- Virksomhederne efterspørger i den grad faglærte, og de ufaglærte vil gerne sætte sig på skolebænken. Så der må gøres noget, siger Martin D. Svane.

Ifølge ham er problemet med manglende fleksibilitet i skoleforløb på erhvervskolerne en langt større hindring end økonomien for de ledige ufaglærte. Som det er nu, er prisen for at gå i gang med uddannelse, at man går ned på 80 procent af dagpenge. 

- De fleste ufaglærte ledige vil gerne i uddannelse og er godt klar over, at det ikke er en gratis omgang for deres privatøkonomi. De betragter det som en investering i egen fremtid, understreger Martin D. Svane.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.