Socialrådgivere: Familier må nøjes med en kontanthjælp
Rigtig mange kontanthjælpsmodtagere vil få svært ved at leve op til krav om 225 timers arbejde på et år.


Det vil få store konsekvenser for de familier, der i dag lever af kontanthjælp, at regeringen genindfører kravet om, at man skal arbejde mindst 225 timer på et år for at have ret til fuld kontanthjælp.

Mange af kontanthjælpsmodtagerne vil nemlig i praksis ikke kunne leve op til kravet, og dermed vil et ægtepar være henvist til at leve af en kontanthjælp.

Det skyldes blandt andet, at kravet ikke kun kommer til at gælde de jobparate kontanthjælpsmodtagere, men også de såkaldt aktivitetsparate.

Og aktivitetsparate, det er sådan set alle andre kontanthjælpsmodtagere end de jobparate.

Det vil sige også de hjemløse, de psykisk syge og dem, der er faldet ud af sygedagpengesystemet, men endnu ikke er raske, forklarer Majbrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening.

- Pointen med at være aktivitetsparat er, at man har andre problemer end ledighed. Så det er rigtig svært at rejse et krav om 225 timers arbejde, med mindre man siger at virksomhedspraktik eller lignende tæller med, siger hun.

Hvis et ægtepar på kontanthjælp ikke kan dokumentere, at de hver især har arbejdet 225 timer på et år, ryger den ene kontanthjælp. For enlige kontanthjælpsmodtagere vil der blive skåret i ydelsen.

Der har tidligere - før SR-regeringen kom til i 2011 - været et krav om 225 timers arbejde.

Regeringen mener, at en genindførsel af kravet er nødvendigt, fordi der ifølge regeringen er en gruppe kontanthjælpsmodtagere, der reelt ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Særligt mener regeringen, at der er et problem omkring ægtepar, hvor begge er på kontanthjælp. Der er ifølge Beskæftigelsesministeriet knap 7000 såkaldte "kontanthjælpsægtepar".

Majbrit Berlau mener derimod, at regeringens reformforslag udtrykker en manglende forståelse for kontanthjælpslovgivningen.

- De erfaringer, vi havde fra sidst, var, at timereglerne var en kæmpe barriere. De forværrede situationen mere end de gavnede nogen. Der er jo allerede pligt til at arbejde, hvis man kan og tage et job, hvis man får det anvist, siger hun.

Regeringens udspil rummer en mulighed for, at man kan slippe for at arbejde 225 timer, hvis man har "en meget begrænset arbejdsevne" og kommunen vurderer, at det ikke er realistisk, at man kan arbejde.

Ifølge Majbrit Berlau bliver det afgørende, hvem der skal foretage den vurdering. Hun mener, at det vil være klogest at lade fagfolk om det.

- Men så vil det formentlig omfatte en stor del af de aktivitetsparate, forudser hun.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.