Vor læser Asia Hussein undrede sig, da hele Danmark forleden stillede uret en time frem. Hun fik via medierne at vide, at skiftet oprindeligt skete for at spare på strømmen.
»Men hvor meget CO2 sparer vi egentlig ved at stille uret en time frem? Jeg kan forstå, at vi skal bruge mindre lys om aftenen, men hvordan ser regnestykket ud,« spørger Asia Hussein.
Selvom Nyhedsavisens CO2-ugle aldrig har været fan af lyse aftener, kan den godt se pointen med spørgsmålet. Og den flyver straks ud til sin allierede, miljøingeniør Jacob Sørensen fra Informationscenter for Miljø og Sundhed.
»Vi sparer strøm, når vi skifter til sommertid. Men det drejer sig faktisk næppe om mere end en enkelt procent,« siger Jacob Sørensen.
Sommertid koster CO2
Men sandheden om sommertid og CO2 kan lige så vel være en anden:
Man må nemlig forvente en øget trafik om aftenen, fordi det er lysere. Så har folk ganske enkelt mere lyst til at bevæge sig rundt til forskellige fritidsaktiviteter – og det koster CO2, hvis folk bruger bilen, forklarer Jacob Sørensen.
Men det strømforbrug, man har sparet ved sommertid, svarer kun til cirka 15 liter benzin per dansker, og for den mængde benzin kan man kun køre cirka otte kilometer mere om ugen, mens det er sommertid.
»Ergo er skiftet til sommertid skyld i mere CO2, hvis vi kører mere end otte kilometer mere om ugen« siger Jacob Sørensen.
Lad os for eksemplets skyld antage, at hvert menneske kører to kilometer mere om dagen, fordi det er lyst i længere tid om aftenen. Det giver 14 kilometer om ugen.
Hvis antagelsen holder, så betyder forskellen på den sparede strøm og den brugte benzin, at hver dansker bruger en tredjedel liter benzin mere om ugen i sommertiden. Det giver 10 liter på en sommertidsperiode, og det svarer igen til 25 kilo CO2 per dansker, lyder Jacob Sørensens beregninger.
Og så – hold fast – er vi jo faktisk lidt over fem millioner danskere, så det betyder alt i alt en øget udledning af CO2 på 125.000 tons.
Til sammenligning udleder Danmark, hvad der svarer til 65 millioner tons CO2 om året.