Sjov trend: Kom kul i vandet
Tidens mest hotte måde at detoxe på – i hvert fald i USA – er ved hjælp af såkaldt hvidt kul. Men det er ikke et must for din sundhed, mener dansk kemi-ekspert.
Hvidt kul puttes bl.a. i drikkevandet. Det sælges som pulver og stave.
Hvidt kul puttes bl.a. i drikkevandet. Det sælges som pulver og stave. Foto: SCANPIX arkiv


Af mindfulnessinstruktør Trille Frost, FEMINA, Aller Media

Hvidt kul er et sort, mineralholdigt detoxmiddel, der er blevet meget efterspurgt i den amerikanske wellness-verden. Det sælges bl.a. som pulver eller stave og tilsættes alt fra den grønne smoothie til drikkevandet (selv tandpasta).

Helseguruer og hudplejemærker kan ikke få armene ned over kullets udrensende effekt, der da også er videnskabeligt dokumenteret, ifølge seniorprojektleder Nils Nilsson, Teknologisk Institut.

Alligevel er han overrasket over populariteten.

– Hvidt kul tiltrækker tungmetaller og en lang række andre uønskede stoffer, men det kan næppe garanteres, at det ikke også gør det samme med vitaminer og andre mikronæringsstoffer. Hvis du begynder at drysse pulveret i din mad, kan det derfor forekomme meningsløst. Men det er altid kompliceret med kemi. I forhold til drikkevandet kan jeg godt se en pointe – i hvert fald i USA – for kullet suger jo også den grimme smag til sig. Som forbruger i Danmark behøver du altså ikke at tilsætte noget til drikkevandet. Vi værner om grundvandet, og kvaliteten er helt i topklasse på verdensplan.

Læs på Femina.dk, hvorfor en blød mave er sundere end en flad

Ifølge trendforsker Anne Louise Stargate vil interessen for hvidt kul dog stige herhjemme – selv på området for drikkevand, for vi er blevet vilde med at ”lave” vores eget vand, altså booste det med alt fra en skive lime til kulsyre eller kul. Det udspringer af en drøm om at være selvforsynende, og tidens trend, der handler om at iscenesætte vores måltider og sundhed.

Ekspert: Sundhed er også at droppe løbeturen og lave ingenting

– Ud fra tanken om bæredygtighed giver det desuden god mening selv at forbedre vandkvaliteten i stedet for at købe kildevand i plastflasker. Ved at bruge en kulstang er det næsten som at tappe vand fra egen kilde – og man kan servere sit gourmetvand i flotte glaskarafler. Du kan i håndkøb på apoteket købe hvidt kul (også kaldet aktivt kul). Maksimal dosis per dag er 2,4 g. Dog nedsætter det virkningen af anden medicin – eksempelvis p-piller.

80-20-kuren: Her er den nye yndlingskur med plads til kage

Se også:

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.