SF-profil revser regeringen: "Spænder ben for ligestilling"
SF's Karsten Hønge efterlyser handling fra arbejdsgiverorganisationerne, som organiserer de helt små virksomheder og selvstændige
Af Christian Garde Petersen
MERE
- Der er ikke meget, der tyder på, at regeringen er til at rokke, siger Karsten Hønge om udsigterne til at barselsordningen for selvstændige bliver droppet. 
- Der er ikke meget, der tyder på, at regeringen er til at rokke, siger Karsten Hønge om udsigterne til at barselsordningen for selvstændige bliver droppet.  Foto: Scanpix arkiv


SFs Karsten Hønge har for nyligt på Twitter anklaget regeringen for at spænde ben for ligestillingen. Han henviser både til, at regeringen vil fjerne kønsopdelte lønstatistikker og droppe den barselsfond, der ellers skulle gøre det lettere, for kvinder, at starte egen virksomhed. 

Artiklen fortsætter under opslaget

Nu sparker han bolden over til arbejdsgiverorganisationerne, som organiserer de helt små virksomheder og selvstændige.

Overfor Avisen.dk opfordrer han dem kraftigt til at banke på døren hos de borgerlige, hvis barselsordningen skal overleve. 

- Der er ikke meget, der tyder på, at regeringen er til at rokke. Så det er nu, arbejdsgiverne der især organiserer de lidt mindre virksomheder, skal gøre noget, inden de bliver kørt over af regeringen, siger han. 

En af de mindre arbejdsgiverorganisationer, der har reageret på udsigten til at miste barselsfonden for selvstændige, er Håndværksrådet. De havde i dag onsdag en delegation på Christiansborg, for at vende sagen i Beskæftigelsesudvalget.

Men når så få har taget kampen op, kan det hænge sammen med, at de mindre virksomheder ikke så vant til at sætte en dagsorden i medierne og lægge pres på politikerne gennem lobbyarbejde, vurderer Karsten Hønge. 

Uforløst potentiale 

Og det er ærgerligt, mener SF'eren. For barselsordningen er et vigtigt værktøj i arbejdet for ligestilling på arbejdsmarkedet. 

- Der er jo en række overvejelser, selvstændige gør sig, når de går i gang. Og her er der specifikt en barriere, der kan være en overvejelse for især kvinder, der gør, at man venter med at gå i gang, indtil man har fået det med børnene på plads, siger han til Avisen.dk.

Spørgsmålet om barsel skal ses i sammenhæng med en række andre udfordringer, der afholder kvinder fra at starte virksomhed og dermed går ud over ligestillingen.

- Det er én blandt flere snubletråde, hvis man er interesseret i at få flere kvindelige selvstændige – både for ligestillingens skyld, men også for at udnytte det potentiale fulde potentiale i befoningen, siger han. 

Han undrer sig samtidig over, at de borgerlige som ellers ofte taler om, vigtigheden af iværksætteri, fastholder, at barselsordningen skal sløjfes. 

Den obligatoriske barselsudligningsordning

Den obligatoriske barselsudligningsordning går ud på, at de selvstændigt erhvervsdrivende årligt bidrager til en fælles barselsfond, der giver økonomisk tilskud til de selvstændige på barsel. Dette skulle få flere kvinder ind i iværksætter-branchen.

Men ordningen, der blev vedtaget i 2013 af en rød regeringen, havde alvorlige opstartsvanskeligheder, da den trådte i kraft i 2015.

En stor gruppe danskere modtog opkrævninger, selvom de ikke er selvstændige, men blot havde haft en b-indkomst i en periode. Målgruppen for ordningen viste sig at være mindre end først antaget. 

 

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.