Sådan skal kræft fremover opdages tidligere
Ny aftale mellem regeringen og Danske Regioner skal sikre, at flere danskere overlever at blive ramt af kræft.
Kræft skal opdages tidligere, hvis flere skal overleve, siger sundhedsminsiter Nick Hækkerup (S). Arkivfoto
Kræft skal opdages tidligere, hvis flere skal overleve, siger sundhedsminsiter Nick Hækkerup (S). Arkivfoto Foto: Colourbox/free


Herunder kan du læse, hvilke områder der med ny kræftaftale til 1,1 milliarder kroner bliver opprioriteret de kommende år:

* De praktiserende læger får fra september 2015 udvidet adgang til at henvise deres patienter direkte til undersøgelser på sygehuset.

* De praktiserende læger skal også gennemgå uddannelsesforløb i blandt andet tidlig opsporing af kræftsymptomer.

* Regionerne skal sørge for, at de praktiserende læger kan få nem adgang til rådgivning om konkrete patienter fra sygehusenes specialistlæger.

* For at kunne gennemføre blandt andet flere skanninger, laboratorieprøver og ultralydsskanninger udvides udredningskapaciteten på sygehusene med op til 10 procent i andet halvår af 2015 og i 2016 og med yderligere 10 procent fra 2017.

* Aftalen betyder, at der til næste år vil kunne gennemføres cirka 18.000 ekstra CT-skanninger og cirka 36.000 ekstra ultralydsskanninger.

* Der skal oprettes fem ekstra såkaldte udgående palliative teams, som skal støtte uhelbredeligt kræftsyge børn og deres familier.

Kilder: Sundhedsministeriet og Danske Regioner ifølge Jyllands-Posten.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.