Influenza-vaccine er falsk tryghed
Ny forskning sår tvivl om effekten af influenza-vaccinationer hos raske mennesker. Den reducerer nemlig ikke i det samlede antal af sygedage og hospitalsindlæggelser.
Ny forskning viser, at influenza-vaccine har en noget begrænset effekt på raske mennesker.
Ny forskning viser, at influenza-vaccine har en noget begrænset effekt på raske mennesker. Foto: Colourbox


Efterår er højsæson for influenza, og mange af os tror nok, at vi er kommet sygedagene i forkøbet ved at blive vaccineret, men det viser sig nu at være yderst tvtivlsomt, skriver Metroxpress.

Det uafhængige medicininstitut, Cochrane, har foretaget en undersøgelse på mere end otte millioner raske mennesker, og her konkluderes det at en vaccine har en yderst begrænset effekt på raske mennesker:

"Influenzavacciner har en meget beskeden effekt i forhold til at reducere influenzasymptomer og tabte arbejdsdage i den almindelige befolkning herunder gravide kvinder," konkluderer Cochrane ifølge Metroxpress.

Ser man på seruminstituttets tal over hospitalsindlæggelser for 2013, viser tallene, at 108 danskere blev indlagt med alvorlig influenza. Af dem var hver femte ellers vaccineret mod det, inden de blev syge.

Hos Sundhedsstyrelsen erkender overlæge Doris Stenver den begrænsede effekt men påpeger:

"Ja, den er ikke 100procent, du kan stadig blive meget syg. Men vaccinen har kæmpe fordele for samfundet, og øger chancen for, at man ikke bliver alvorligt syg," siger hun til Metroxpress.

Læs mere her.

Kilde: mx.dk

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.