Æg er en virkelig god ting at spise til morgenmad eller frokost - og det er ikke kun, fordi det smager godt, men også fordi, ægget er en god kilde til vigtige næringsstoffer.
Spiser du et æg, så får du blandt andet selen, jod, D-vitamin, B12-vitamin og jern, skriver kk.no.
LÆS OGSÅ: GUIDE: Her er Mikkel Behas bedste rejse-råd
MEN det store spørgsmål er, hvor mange må du spise om dagen?
Lytter du til din gamle mormor og andre rygter, må du for guds skyld ikke spise mere end et om dagen. Gør du det, vil kolesterol øges i dit blod, og du får en markant større risiko for at få hjertekarsygdomme.
Rygterne, der har givet ægget et skidt ry, har dog ikke rod i virkeligheden.
LÆS OGSÅ: Gør dette og få sex i morgen
Du skal ikke være nervøs
Det passer ikke, at du kun må spise et æg om dagen, siger professor i ernæring Birger Svihus således.
- Ifølge nye oversigtsartikler, jeg har studeret, bliver det mere og mere klart, at kolesterolet fra æg generelt ikke kan kobles sammen med hjertekarsygdomme, som man ellers tidligere har troet, siger han.
Du kan faktisk fint spise to æg om dagen, siger han:
- Ifølge opdaterede anbefalinger, kan du normalt spise i hvert fald to æg om dagen. Men så skal du også medregne, at der er æg i produkter som brød og andre retter.
LÆS OGSÅ: Mikkel Kryger: Piger, lyt til os mænd!
Du skal ikke spise uhæmmet
En anden ekspert, ernæringsfysiologen Ragnhild Lekven Fimreite, er til dels enig med Birger Svihus.
Hun forklarer, at det er æggeblommen, der indeholder en del kolesterol, og det kan hos enkelte personer give et udslag på netop kolesterolet i blodet. Derfor kan det være smart at begrænse indtaget af æg til et om dagen for visse personer.
LÆS OGSÅ: Korn kan være skyld i din acne og urenheder
Er du nervøs for, om du er en af dem, der tager meget imod, så kan du få tjekket dit kolesterolniveau hos lægen. Og for de flestes vedkommende betyder det altså ikke noget, hvis de spiser et par æg om dagen.
- Hvis du spiser to æg en dag og ingen den næste, så har det intet at sige. Det er gennemsnittet, der betyder noget, forklarer hun.
Så når du i næste uge sidder ved påskebordet, kan du sagtens tillade dig at spise både en mad med æg og rejser og samtidig tage æg på din sildemad. Det udgør ingen farer for dig.