Rystet advokat: Balkan-veteraner får ingen erstatning
Flere syge veteraner kan nu få erstatning for svie og smerte. Forsvaret har nemlig besluttet, at se bort fra forældelse af sagerne. Dog er Balkanveteraner udsendt før 14. august 1996 ikke omfattet. Advokat er “rystet” over forskelsbehandlingen.
Det kan give psykiske mén at være udsendt til krigsområder. Nu får flere veteraner godtgørelse for svie og smerte. Men det er stadig ikke alle, der er omfattet.
Det kan give psykiske mén at være udsendt til krigsområder. Nu får flere veteraner godtgørelse for svie og smerte. Men det er stadig ikke alle, der er omfattet. Foto: Henning Bagger, Scanpix/arkiv


Hver 10. udsendte soldat pådrager sig psykiske mén, og veteraner har kæmpet en lang kamp for at få anerkendt deres arbejdsskader.

Nu har Forsvaret så besluttet at give sig på et spørgsmål om forældelse af godtgørelse for svie og smerte. det skriver Soldaterlegatets juridiske rådgiver Advokatfirmaet Elmer & Partnere i en pressemeddelelse.

Det betyder, at rigtig mange vil kunne få erstatning. Men der er dog alligevel en grænse. For soldater udsendt før 14. august 1996 er ikke omfattet, og det rammer Balkansoldaterne.

-Det er jeg faktisk temmelig rystet over. Jeg er også rigtig trist over, at det igen er Balkansoldaterne, der bliver ramt. Særligt Balkansoldaterne har kæmpet en årelang kamp for at få anerkendt deres sygdom som en arbejdsskade, siger Birgitte Filtenborg, advokat hos Elmer og Partnere.

Håber på politisk løsning

Hun håber nu, der bliver fundet en politisk løsning, så alle soldater, der er blevet syge af deres udsendelse, bliver behandlet lige. Hun undrer sig over forskelsbehandlingen, hvor soldater udsendt før 14. august 1996 altså taber i lotteriet.

- Det forstår jeg ikke, og jeg håber, at andre politikere nu vil tage initiativ til en politisk løsning, som ligestiller alle, siger hun.

Godtgørelse til forsvarets personel blev indført på et tidspunkt, hvor man ikke vidste, at hver 10. soldat ville få psykiske mén.


Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.