Ridser i lakken? Se hvilke topchefer der klarer sig bedst
Der er tæv til DRs generaldirektør og skulderklap til Legos administrerende direktør i en ny undersøgelse af, hvordan de danske topchefer har klaret sig gennem 2014.
Legos solide økonomi er med til at sende topchef Jørgen Vig Knudstorp i front i en ny undersøgelse af, hvor godt danske topchefer har klaret sig igennem 2014 imagemæssigt.
Legos solide økonomi er med til at sende topchef Jørgen Vig Knudstorp i front i en ny undersøgelse af, hvor godt danske topchefer har klaret sig igennem 2014 imagemæssigt.


Maria Rørbye Rønn fra DR, PFA's netop afgåede Henrik Heideby og Jim Pedersen fra konkursramte OW Bunker. Det er tre topchefer, der er kommet ud af 2014 med ridser i deres personlige brand, skriver Finans.

I den modsatte ende af skalaen finder man nogle af dansk erhvervslivs tunge drenge som Lars Rebien Sørensen fra Novo Nordisk, Nils Smedegaard Andersen fra Mærsk og Jørgen Vig Knudstorp, Lego.

Det er resultatet af en ny undersøgelse, som Infomedia offentliggør onsdag. Her har medieovervågningsfirmaet set på, hvordan 40 udvalgte topchefer er blevet dækket i 3.633 avisartikler i det forgangne år. Samtidig er topcheferne blevet vurderet af et panel bestående af 122 erhvervsjournalister og kommunikationsfolk.

"Det er først og fremmest det økonomiske fundament, der afgør topchefens brand. Vinderne er ansigt på virksomhedens succes, mens taberne har fået tørre tæsk," siger Lasse Skjoldan, advisor i Infomedia.

Analysen er dog ikke blot en måling af virksomhedernes succes, men en undersøgelse af, hvordan topchefernes personlige omdømme knyttes til den succes i medierne og blandt panelet.

DR-topchef Maria Rørbye Rønn får en hård medfart i analysen efter et år med debat om DR's rolle på nettet, massive budgetoverskridelser ved Eurovision og den omstridte beslutning om at lukke DR's underholdningsorkester.

Henrik Heideby kommer relativt pænt fra sidste års omtale i medierne, men alligevel ender han som bundskraber. Henrik Heideby meldte sin afgang fra PFA i starten af oktober. Siden da har han været hovedperson i en række kritiske artikler - bl.a. om, at PFA var storkunde hos Henrik Heidebys søns firma samt en kontrovers med Økonomisk Ugebrev. Henrik Heideby har ikke ønsket at kommentere undersøgelsen.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.