Af Lisbeth Riisager Henriksen
SE ALLE BLOGINDLÆG
Regeringen ignorerer svage borgeres retssikkerhed

Retssikkerheden er under stort pres for mennesker med handicap eller sygdom i kontakt med social- og beskæftigelsesforvaltningen.

Det er et alment kendt problem og er blevet påtalt adskillige gange over for Folketingets politikere, blandt andet over for de forskellige social- og beskæftigelsesministre. Men hverken under Helle Thorning-Schmidts eller Lars Løkke Rasmussens regeringstid har ministre villet gribe grundliggende ind for at sikre borgerne deres ret. De har igen og igen henvist til ”det kommunale selvstyre” og udtalt, at de ”har (haft) tillid til”, at kommunerne gør deres bedste.

Advokatrådet har identificeret grænsesøgende forvaltning som et af de allerstørste retssikkerhedsproblemer på dette felt. Det har de gjort i deres rapport om retssikkerhed i forvaltningen fra april måned. Og man genfinder den samme konklusion i en række undersøgelser fra forskellige patientforeninger og handicaporganisationer.

Denne forvaltningspraksis har meget store negative konsekvenser for borgere. De lider økonomiske tab eller tab i form af afsavn, for eksempel af manglende kompensation for konkrete funktionsnedsættelser. Men selvom borgere klager over en forvaltning, vinder sagen og får fuldt medhold hos ankeinstansen, så er lovgivningen indrettet sådan, at de alligevel sjældent kan få erstatning for det, hvis de har lidt en ikke-økonomisk skade.

Kun hvis de på grund af den manglende ikke-økonomiske ydelse også har lidt et økonomisk tab, og hvis de kan dokumentere dette, vil de kunne opnå en økonomisk erstatning for de lidte afsavn. Og det kan borgere i eksempelvis sociale sager sjældent. Så selvom en forvaltning opfører sig lovstridigt, så er det dén, der opnår en økonomisk besparelse eller berigelse derved.

Det fik Advokatrådet til i rapporten at udtale: ”Advokatrådet finder det retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at forvaltningen har mulighed for en grænsesøgende afgørelsespolitik med henblik på at reducere driftsomkostninger uden nogen konsekvenser for forvaltningen. Forvaltningen bør ikke kunne indrette sin praksis efter, at det ikke har nogen form for negative virkninger, når den giver afslag på, reducerer kvaliteten af eller ophæver en løbende ydelse …”

Advokatrådet fremlægger anbefalinger til bedring af retssikkerheden

Advokatrådet er kommet med en række konkrete anbefalinger til, hvad man kan gøre for at rette op på de retssikkerhedsproblemer, som de har peget på.

For at modgå den grænsesøgende forvaltningspraksis anbefaler de blandt andet, at man i højere grad benytter sig af retsmidlet opsættende virkning – det vil sige den retsvirkning af en klage, at retsafgørelsen ikke har virkning, før ankeinstansen har truffet sin afgørelse. Endvidere anbefaler de, at der bliver skabt en lovhjemmel for godtgørelse af ikke-økonomisk tab, ligesom en kommune som udgangspunkt ikke skal kunne opnå fuld besparelse eller berigelse på at træffe forkerte afgørelser, men skal overføre besparelserne til borgeren. Det kan kun gøres gennem lovgivning.

Socialminister Karen Ellemann (V) afviste den 29. september i et svar til Folketingets Socialudvalg og mig pure disse anbefalinger:

” … jeg [finder] ikke, at det vil være hensigtsmæssigt at indføre opsættende virkning i alle sager eller at indføre regler om godtgørelse til borgere, der får medhold i Ankestyrelsen.

Opsættende virkning ville (…) betyde, at der ville blive ydet hjælp i klageperioden også i de klagesager, hvor Ankestyrelsen når frem til, at kommunens afgørelse er korrekt. Dermed ville en række borgere få adgang til ydelser, de viser sig ikke at være berettigede til. Det kan forekomme mindre rimeligt. Det kan endvidere medføre betydelige offentlige merudgifter og kan samtidig få antallet af klager til at vokse. En godtgørelsesordning ville efter min opfattelse være både tung og dyr.”

Hun udtalte altså, at det efter hendes opfattelse er værre, hvis folk får noget uberettiget, end at folk, der er berettigede og har behov, ikke får den fornødne hjælp! Med svaret gjorde hun det klart, at hun og regeringen prioriterer kommunernes økonomiske sikkerhed højere end borgernes retssikkerhed! Det, synes jeg, er et meget alvorligt og kynisk synspunkt.

DF fremsætter to beslutningsforslag

Nu har Dansk Folkepartis handicapordfører Karina Adsbøl fremsat to beslutningsforslag, der følger op på retssikkerhedsproblemerne og nogle af Advokatrådets anbefalinger. Det ene beslutningsforslag, B36, handler om at indføre opsættende virkning i klagesager for borgere med handicap. Det er møntet på de borgere med et handicap, som ikke har fået forbedret deres funktionsevne. Det andet beslutningsforslag, B35, handler om, at borgere skal have kompensation, hvis de får medhold i, at kommunen har truffet en forkert beslutning efter Serviceloven.

”Vi har set mange gange, at borgere får forringet deres service. Så klager de over denne forringelse. Efter måske flere år får de medhold af Ankestyrelsen, og så skal kommunen rette ind. Men i den mellemliggende tid har kommunen jo sparet penge på at yde en ringere service. Man kan have fornemmelsen af, at nogle kommuner ligefrem har spekuleret i dette, og det vil vi gerne sætte en stopper for med dette forslag,” siger Karina Adsbøl.

Hun peger på, at blandt andre Landsforeningen LEV og Muskelsvindfonden flere gange har rejst problematikken: ”Det er på tide, at der bliver gjort op med, at borgere måske må leve med en ulovlig afgørelse i årevis. Der bliver begået lovbrud, uden at det har nogen konsekvenser for andre end den person, som man jo må kalde for offeret i sagen. Det er ganske enkelt krænkende for den enkeltes retsfølelse og urimeligt i øvrigt.”

Med Dansk Folkepartis beslutningsforslag har Socialministeren og regeringen nu chancen for at genoverveje deres synspunkter og tage ansvar for at afhjælpe retssikkerhedsproblemerne. Det ville i øvrigt stemme bedre overens med de nye signaler fra ministeren, som fremkom i Advokaten nr. 9 fra ultimo november. Her forlød det, at ministeren i et møde med Advokatrådet i oktober måned havde ”lyttet” til Advokatrådets anbefalinger og udtalt, at disse kan overvejes i visse situationer.

Se Forslag til folketingsbeslutning om opsættende virkning i klagesager for borgere med handicap, B36, her.

Se Forslag til folketingsbeslutning om økonomisk kompensation i forbindelse med klagesager, B35, her.

Om Lisbeth Riisager Henriksen

Cand.mag., forfatter og redaktør af bogantologierne "Hvad i alverden er meningen?" (2011) og "Et liv i andres hænder" (2014).

Denne blog er et indspark i samfundsdebatten med særligt fokus på forhold, der berører syge mennesker og mennesker med handicap. Den handler om socialpolitik, beskæftigelsespolitik, og sundheds- og handicappolitik.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.