Rapport afslører: Milliard-gevinst ved Digital Post er 'ikke sandsynlig'
Rigsrevisionen mener ikke, at den påståede milliard-besparelse ved indførelse af Digital Post er realistisk.
Digitaliseringen af det offentlige skulle udløse milliarder til velfærd. Men nu sås der tvivl om den påståede økonomiske gevinst.
Digitaliseringen af det offentlige skulle udløse milliarder til velfærd. Men nu sås der tvivl om den påståede økonomiske gevinst. Foto: Sophia Juliane Lydolph/Scanpix/Arkiv


Det er usandsynligt, at det offentlige vil spare den forventede årlige milliard ved indførelsen af Digital Post. Det viser en ny rapport fra Rigsrevisionen, der blev offentliggjort i sidste uge.

I rapporten konkluderes det, 'at det ikke er sandsynligt, at de offentlige myndigheder kommer til at spare hele potentialet på ca. en milliard kroner om året ved at overgå til Digital Post.'

Siden november 2014 har det været obligatorisk for alle borgere og virksomheder at logge på computeren hjemmefra, når de skal i kontakt med offentlige myndigheder. Indkaldelser til sygehuset eller breve fra kommunen kommer nu som digital post i e-boks’en.

Digitaliseringen skulle give nem og fleksibel service til borgerne. Og ved at afskaffe de fysiske breve ville det årligt spare myndighederne en millard kroner i porto og arbejdstid ved fuld indfasning i 2015. Penge, der skulle gå til bedre velfærd.  

Men nu viser det sig, at den lovede milliardbesparelse måske har været en overdrivelse, og at det i værste fald vil koste på velfærden.

Svært at omsætte arbejdstid i kroner

Den forventede gevinst er allerede modregnet i de offentlige budgetter. Så hvis de offentlige instanser ikke opnår besparelsen, må de finde pengene et andet sted - sådan som det ifølge rapporten allerede har været tilfældet i Skat og Rigspolitiet.

Det er Digitaliseringstyrelsen, der står bag beregningerne for milliard-gevinsten. Og mens besparelsen på porto og brevpapir ifølge Rigsrevisionen er relativ nem at oversætte til kroner og ører, er det langt sværere, når det kommer til styrelsens udregninger i forhold til arbejdstid. 

Rigsrevisionen konkluderer, at det rent praktisk kræver en tidsbesparelse på 10 minutter dagligt hos i alt 33 medarbejdere, før tidsbesparelsen ved Digital Post svarer til én fuldtidsstilling.

Hul på 19 millioner

Selvom det i staten kun er to myndigheder - Skat og Rigspolitiet - der har fået reduceret deres bevillinger på baggrund af de forventede besparelser ved Digital Post, ender de tilsammen med et hul på 19 millioner kroner. De forventer nemlig kun at spare 29 af de 47,6 millioner kroner der er blevet taget fra dem. 

Digitaliseringsstyrelse: Milliard-gevinst kommer i 2016 

Hos Digitaliseringsstyrelsen er direktør Lars Frelle-Petersen ikke helt enig i Rigsrevisionens konklusion om manglende besparelser. Men han erkender, at der er udfordringer.

- Vi oplever, at der er nogle myndigheder, der endnu ikke har omlagt sig helt til Digital Post, og hvor det ikke er lykkes at hente gevinsterne. Omvendt er portopriserne jo også steget, og færre er blevet fritaget for Digital Post. Og det er altså ikke taget med i Rigsrevisionens gennemgang, siger Lars Frelle-Petersen.

Han mener ikke, at man kan afskrive milliard-gevinsten.

- Der er et stykke vej endnu, men vi mener stadig, at det er realistisk med en milliard-besparelse i 2016.

Du anerkender altså ikke Rigsrevisionens konklusioner?

- Nej. Men jeg anerkender, at der nogle steder er udfordringer. Hvis myndighederne gør en stærk indsats lokalt, så kan man nå at få hentet de her gevinster hjem. De skal bare gøre sig umage med omlægge arbejdsgangene og få mindsket antallet af fysisk forsendt post.

Ikke vores ansvar

Lars Frelle-Petersen peger på, at det blandt andet er ude i kommunerne, hos Skat og Justitsministeriet, som Rigspolitiet hører under, hvor der er brug for en forstærket indsats.

Men det er op til de enkelte myndigheder at tilpasse sig.

- Vi er ikke herre over, hvordan myndighederne omlægger sig til Digital Post. Og det er heller ikke vores opgave. Vores opgave er at lave forudsætninger for, at de kan opnå besparelser ved Digital Post. Men det er de lokale myndigheders egen opgave at få tilpasset det til deres arbejdsgange.

Lars Frelle-Petersen understreger desuden, at det kun er den forventede besparelse på porto og matriale, der er blevet trukket fra kommunernes budgetter. Og derfor afviser han, at kommunerne lider tab ved manglende besparelser ved Digital Post. 

Så det beløb, kommunerne er blevet trukket, er en besparelse, der allerede er kommet i hus?

- Den er i hus, ja, forsikrer Lars Frelle-Petersen. 

Om Rigsrevisionen

Rigsrevisionen er en offentlig virksomhed, der skal sikre, at den danske stat forvaltes effektivt og så økonomsisk effektivt som muligt. 

De tjekker altså op på, om pengene i statskassen bliver brugt fornuftigt og som Folketinget har bestemt. 

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til at undersøge besparelserne ved Digital Post. 

Læs hele Rigsrevisionens beretning her. 

 

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.