Hvis daværende nationalbankdirektør Niels Bernstein tilbage i 2008 og 2009 holdt hemmelige krisemøder med ledelsen i Danske Bank, gjorde han bare sit arbejde.
Det siger erhvervsordfører for De Radikale, Andreas Steenberg, til Ritzau i forlængelse af en historie i søndagens udgave af Berlingske Tidende.
Her beskrives det, hvordan Danske Bank var så medtaget af krisen i slutningen af 2008 og starten af 2009, at Nationalbankens ledelse holdt hemmelige møder med daværende direktør for Danske Bank, Peter Straarup og bankens bestyrelsesformand Alf Duch-Pedersen.
- Jeg er ikke overrasket over det. Jeg vil sige, at de har passet deres arbejde. Både Finanstilsynet og Nationalbanken skal holde møder med de forskellige institutioner, så det er der ikke noget overraskende i, siger Andreas Steenberg.
Ifølge Berlingske stillede Nationalbanken op med et principielt set ubegrænset kapitalberedskab i milliardklassen, som på få timer kunne udbetales for at redde Danske Bank.
Planen var at stå klar, hvis Danske Bank pludselig løb tør for likviditet til at betale regninger med.
Adskillige andre, danske banker gik konkurs i perioden uden at have de samme muligheder, som Danske Bank ifølge Berlingske-artiklen havde til rådighed.
Men særbehandlingen af Danske Bank er en bydende nødvendighed, siger Andreas Steenberg, da Danske Banks balance er på 180 procent af hele det danske bruttonationalprodukt.
- Jeg vil understrege, at jeg ikke har set referaterne fra møderne, men det har Nationalbanken jo været nødt til. Danske Bank fylder næsten dobbelt så meget som samfundsøkonomien, siger han og fortsætter:
- Og derfor kan Danske Bank jo ikke gå konkurs. Så går det hele i stykker.
Andreas Steenberg understreger desuden, at historien blot understøtter behovet for, at der fra politisk hold skal ydes tiltag, der forhindrer en lignende situation i fremtiden.
Han henviser til, at regeringen har foreslået at stramme de EU-bestemte kapitalkrav for store banker yderligere. Det betyder, at finansielle institutioner, der anses som særligt vigtige for samfundet, får skærpede krav til, hvor mange penge de skal ligge inde med.
/ritzau/