Psykolog-formand: Ansatte i psykiatrien løber hurtigere, men i den forkerte retning
Skema-ræs holder børn og forældre for nar, mener Dansk Psykolog Forening.
- Vi skal måle mere på, om flere patienter bliver mere raske, end om medarbejderen har krydset rigtigt i et regneark, siger Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening.
- Vi skal måle mere på, om flere patienter bliver mere raske, end om medarbejderen har krydset rigtigt i et regneark, siger Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening. Foto: Scanpix/arkiv


Børn skal lytte til samtaler, de ikke har godt af, og andre går forgæves uden grund, når deres behandler er syg.

Det er ifølge Dansk Psykolog Forening nogle af de konsekvenser, ansatte i psykiatrien dagligt støder på.

Årsagen er den såkaldte ydelsesstyring, der kræver, at behandlerne sætter de rigtige krydser ud for bestemte ydelser og nok af dem. Også selv om det ikke er til patientens bedste.

- Man måler ikke på, om flere mennesker bliver raske. Man måler bare på, om medarbejderne løber stærkere. Men det er jo ikke et mål i sig selv. De skal jo løbe stærkt i den rigtige retning, siger Eva Secher Mathiasen.

Hun er formand for Dansk Psykolog Forening, der sammen med Dansk Sygeplejeråd og Yngre Læger retter skarp kritik af systemet i Information.

- Det er helt legitimt, at politikerne vil vide, hvad de får for pengene. Men fokus er blevet aktivitet frem for effekt, siger hun til Ritzau og uddyber:

- Vi skal måle mere på, om flere patienter bliver mere raske, end om medarbejderen har krydset rigtigt i et regneark.

Hun peger på, at psykologer nogle steder bliver bedt om at forkorte samtalen med patienter, så de kan nå to børn i stedet for ét.

Andre får besked på at lade være med at melde sig syg til patienten, så han eller hun møder op for at få at vide, at deres behandler er syg.

- Den lille besked kan man registrere som en ydelse, fordi patienten har været til stede. Det ville man ikke kunne, hvis man havde ringet, siger Eva Secher Mathiasen og fortsætter:

- De fem minutters samtale bliver til noget, man kan krydse af i et skema. Men det er ikke den behandler, man plejer at have, det er ikke en del af behandlingsplanen, og derfor bliver det en måde at holde borgerne for nar på.

Hun erkender, at der ikke er en let løsning, men peger på, at det burde være muligt for fagfolk, forskere og politikere at gå sammen om at se på, hvordan systemet kan skrues bedre sammen.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.