Professor: Kontanthjælpsloft kan kun lette skat minimalt
Der kommer så få penge ud af at lægge loft over kontanthjælpen, at det næsten ikke er værd at snakke om.
Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) afslører fredag, hvor det nye kontanthjælpsloft skal ligge.
Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) afslører fredag, hvor det nye kontanthjælpsloft skal ligge. Foto: JOHANSEN LINDA/free


Fredag præsenterer regeringen det "moderne kontanthjælpsloft", som Venstre gik til valg på, men endnu ikke har præciseret. Kontanthjælpsloftet skal ifølge regeringsgrundlaget sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde.

De penge, som regeringen sparer ved at sætte loft over det offentliges udbetaling til kontanthjælpsmodtagere, skal ifølge regeringsgrundlaget være med til at finansiere en senere skattelettelse for de lavestlønnede.

Men her er det nok vigtigt at skrue forventningerne ned til, hvor meget regeringen kan nedsætte skatten i bunden, påpeger Bo Sandemann Rasmussen, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet.

Beskæftigelsesministeriet har tidligere regnet ud, at et kontanthjælpsloft kun vil give 80 millioner kroner ekstra i kassen, hvis det indføres i den form, det havde under den tidligere VK-regering.

Det må dog forventes, at beløbet denne gang bliver væsentligt højere, og dertil kommer, at den integrationsydelse, regeringen har indført for flygtninge, giver en besparelse på 400 millioner, som også skal bruges til jobreformen.

Men selv hvis regeringen skulle finde en milliard i alt, så vil det ikke batte ret meget, hvis pengene skal gå til skattelettelser, vurderer Bo Sandemann Rasmussen.

- Når man har med beløb af den her størrelsesorden at gøre, er det svært at få ret store effekter ud af det. Der skal over tocifrede milliardbeløb til, før det kan mærkes, siger han.

Bo Sandemann Rasmussen anerkender, at det har en effekt på folks motivation til at arbejde, hvis ydelserne bliver sat ned.

Men selve elementet med at sænke skatten i bunden vil næppe kunne mærkes særlig meget, vurderer han.

- Det er måske noget, der vil ende med at give folk under 100 kroner mere om måneden, og det er vel at mærke, hvis man kun giver til dem i bunden. Og det er svært at undgå at give til alle, hvis det skal være som beskæftigelsesfradrag, siger han.

- Det går i den retning, regeringen gerne vil, men man skal ikke forvente nogen kæmpe effekt af det, vurderer professoren.

Spørgsmål: Hvis man gerne ville have maksimal effekt af de her penge, hvor ville du så anbefale, at man lettede skatten?

- Det er simpelthen så lidt, at det næsten ikke er værd at snakke om, siger professoren.

Hvor regeringen ellers vil skaffe penge til anden del af jobreformen - der hvor skatterne skal sænkes - er endnu ikke konkretiseret.

Ud over et ønske om at sænke skatterne for de lavestlønnede har regeringen også en "ambition" om at nedsætte topskatten med fem procentpoint.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.