Politikerne skal fjerne offentlige reguleringer, hvis udsatte grupper skal i arbejde, mener professor i økonomi på Aarhus Universitet Christian Bjørnskov.
- Mange politikere søger derfor efter, hvordan man kan gøre mere for disse grupper. Ny forskning peger på, at hele idéen er misforstået.
Sådan skriver professoren i et debatindlæg i Børsen.
Han mener, at flere kan komme i job, hvis politikerne gør mindre.
Og de særlige grupper, som professoren Christian Bjørnskov peger på, der har svært ved at finde job, er flygtninge og indvandrere, mange unge i Sydeuropa, danske småbørnsmødre og borgere tæt på pensionsalderen.
At gå aktivt til værks er en populær tilgang blandt politikere til at håndtere enkelte grupper. Det viser nemlig direkte og synlig politisk handling, mener professoren.
Men det er en tilgang, professoren ikke er tilhænger af.
- Der bliver således købt mange stemmer, og ikke kun i Danmark, ved at appellere til særlige vælgergrupper, som man kan love hjælp, skriver Christian Bjørnskov i debatindlægget i Børsen.
Han peger i stedet på tidligere forskning, der viser, at man skal "fjerne barrierer for grupperne og afmontere andres incitament til at diskriminere", skriver han.
Og lande med stor økonomisk frihed samt lettere reguleringer og åbne markeder kan integrere minoritetsgrupper på arbejdsmarkedet og i politik mere effektivt.