Prins Henrik i hopla hjemme i dagligstuen
En veloplagt prins Henrik hyldede stenhugger og arkitekt Mette Marciniak.
Henrik spruttede af grin, da han overrakte den fornemme hædersbevisning.
Henrik spruttede af grin, da han overrakte den fornemme hædersbevisning. Foto: Claus Fisker/Scanpix


Der var festlig stemning i dag hjemme i stuen på Marselisborg Slot i Aarhus, hvor regentparret har residens i disse dage.

En veloplagt prins Henrik overrakte den danske Europa Nostra Pris 2015 til arkitekt og stenhugger Mette Marciniak.

Prinsgemalen er tidligere præsident for Europa Nostra Danmark - en organisation, der har til formål at værne om Danmarks bynings- og landskabskultur.

Mette Marciniak arbejder i Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, og hun har blandt andet medvirket ved restauringsopgaver for kongehuset - bl.a. Frederik V’s rytterstatue på Amalienborg Slotsplads, Ridebaneanlægget ved Christiansborg Slot samt Frederiksborg Slot og Barokhave.

Store smil fra både Henrik og årets prismodtager. Foto: Claus Fisker/Scanpix

Stuen, som dronningen og prinsgemalen hygger sig i på Marselisborg Slot, er rummelig og med fuldt tryk på sofaens farverige mønster. Foto: Claus Fisker/Scanpix

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.