Politi finder fire døde babyer i lagerrum
Politiet er i gang med at foretage afhøringer efter det makabre fund af de døde børn.
Politiet er i gang med at foretage afhøringer efter det makabre fund af de døde børn.
Politiet er i gang med at foretage afhøringer efter det makabre fund af de døde børn. Foto: LM Otero/AP


Canadisk politi har fundet ligene af fire babyer i et lagerrum i byen Winnipeg.

Politiet siger, at det er i gang med at "tale med en række personer" efter at havde gjort det makabre fund i lagerrummet.

- Det er tragisk ud over alle grænser, siger en talsmand for politiet på et pressemøde.

Han konstaterer, at det drejer sig om "meget, meget små unger, ikke børn. Nyfødte".

Talsmanden mener, at det er for tidligt at sige, hvad der er sket, og politiet kender ikke til nogen børn, der skulle være savnet i Winnipeg.

Det var en ansat i lagerbygningen, som opdagede de fire børn mandag eftermiddag, efter at have lugtet noget mærkeligt. Det var de fire babyer, hvis lig var i forrådnelse, skriver avisen Winnipeg Free Press.

Ligene var i forrådnelse i forskellige stadier, konstaterer politiet, og de er nu sendt til retsmedicinsk undersøgelse for om muligt at fastslå, hvem de er, og hvor de kommer fra.

Politiets talsmand vil ikke oplyse, hvem der har lejet lagerrummet, hvor børnene blev fundet, men ingen er foreløbig mistænkt.

Politiet regner med onsdag at kunne give flere oplysninger om sagen.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.