Person påkørt: Tog holder stille i Aarhus
En ung mand har mistet livet på skinnerne ved Søren Frichsvej og Viby Ringvej, oplyser politiet.
Foto: Colourbox/free


Togtrafikken mellem Langå og Aarhus har onsdag været indstillet i en periode efter en personpåkørsel.

Påkørslen er sket på skinnerne ved Søren Frichsvej og Viby Ringvej, oplyser Østjyllands Politi.

Alarmen lød sidst på formiddagen. Men lidt før klokken 13 melder politiet, at der igen kan køre tog på strækningen.

Den dræbte formodes at være en mand på 25 år, oplyser vagtchef Carsten Dahl.

Nogle afskærmninger ved stedet gjorde i første omgang, at myndighedernes indsats blev besværliggjort, fortæller vagtchefen.

På grund af ulykken indsatte DSB busser mellem Langå og Aarhus H.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.