På mandag præsenterer dagpengekommissionen sine anbefalinger til et nyt dagpengesystem. Kommissionen har blandt andet grublet over, hvordan private forsikringer fremover skal spille sammen med dagpengesystemet.
I dag mener tusindvis af danskere, at dagpenge alene slet ikke giver nok sikkerhed. I alt var der i 2014 188.261 forsikrede på private og kollektive lønforsikringer. Det viser en opgørelse fra brancheforeningen Forsikring & Pension.
Men både økonomer og 3F advarer om, at du er nødt til at tænke dig grundigt om, før du tegner en privat lønforsikring. Der er nemlig mange faldgruber, der gør, at du risikerer at forsikre dig uden at få noget som helst ud af dine penge.
Grundlæggende en dårlig idé
Lønforsikringer udbydes af banker, a-kasser og fagforeniger, og det betyder, at du kan få udbetalt op til 80 procent af din tidligere løn i op til et år efter fyring.
Men helt grundlæggende skal du altid være opmærksom på, at en hvilken som helst forsikring bliver lavet af forsikringsselskabet for at lave et overskud, forklarer Lars Baadsgaard, der er ansvarlig for finansielle test i Forbrugerrådet Tænk.
- Forsikringsselskabernes plan er, at der skal komme mere ind i præmieindtægt, end hvad de skal give i erstatning. Så gennemsnitligt taber forbrugeren på de her forsikringer, siger han.
Privatøkonom i Danske Bank, Las Olsen, er enig.
- Det er altid sådan med forsikringer, at gennemsnitligt kan de ikke betale sig, siger han.
Præcist hvor mange, der ikke får noget ud af deres private lønforsikring, når de bliver ledige, har Avisen.dk ikke kunne finde svar på.
Men alt for mange mennesker kommer til at tegne de private lønforsikringer uden at overveje deres økonomiske situation og reelle risiko for at blive ledig i en længere periode, vurderer Lars Baadsgaard.
Selvom ledigheden er faldende, er de private forsikringer mod ledighed fordoblet siden 2011, viser tallene fra brancheforeningen Forsikring & Pension.
Betaler sig ofte ikke
Overordnet set er der ikke en standardpakke i forhold til, hvordan du er dækket i forskellige situationer, forklarer Lars Baadsgaard.
Derfor er det fornuftigt at sætte sig grundigt ind i, hvilket produkt man køber. Et godt råd er at hive luppen frem, så man sikrer sig at læse alt det, der står med småt i forsikringsvilkårene, råder han.
Ud fra et økonomisk perspektiv er det vigtigt at se på, om der overhovedet er et økonomisk ræsonnement i at tegne en forsikring.
Hvis du ligger i den lave ende af lønskalaen, er der eksempelvis ikke det store at hente.
- Tjener du omkring 21.000 kroner om måneden, er du fint dækket af en a-kasse, og du vil stort set ikke få noget ud af en privat lønforsikring, siger Brian Rasmussen, der er privatøkonom hos Arbejdernes Landsbank.
Du må gøre op med dig selv, om du vil spare penge op eller har brug for en buffer, hvis du bliver arbejdsløs, forklarer han.
Og at det i høj grad er op til den enkelte at mærke efter, hvor meget is i maven man har, bakker Las Olsen op om.
Han mener dog, at det er langt vigtigere, at du har en plan for, hvad du gør med din økonomi, hvis du helt mister evnen til at arbejde.
Flere fæle faldgruber
En af faldgruberne ved de private lønforsikringer er, at når du bliver ledig, er der en karensperiode, som er én eller flere måneder, hvor du ikke er dækket.
- Det kan være helt op til tre måneder, hvor du ikke får penge, og i den periode er der mange, der kommer i arbejde igen, siger Lars Baadsgaard.
En anden faldgrube er, at mange forventer at være dækket, ligeså snart de bliver ledige. Men det er ikke nødvendigvis tilfældet.
Hvis du har været ledig og får et nyt job, men uheldigvis mister det nye job, er du ofte ikke dækket, forklarer Lars Baadsgaard.
Og du risikerer også, at forsikringsselskaberne smækker pengekassen i netop i de situationer, hvor du virkelig har behov for ekstra penge.
- Hvis grunden til, at du bliver ledig er psykisk betinget, risikerer du også, at du lige pludselig heller ikke er dækket, fortæller Lars Baadsgaard.
Han gør også opmærksom på, at du ikke skal forvente at den ekstra sikkerhed gælder fra den ene dag til den anden.
- Typisk skal du have betalt til den private lønforsikring i et års tid, før du er dækket, siger han.
De svageste betaler gildet
I Danmarks største fagforbund 3F er man også forbeholden over for de private lønforsikringer.
- Jeg har det forbehold for at privatisere arbejdslivsområdet, at det altid bliver de svageste på arbejdsmarkedet, der kommer til at betale prisen. Derfor mener jeg også, at man skal passe på, at private forsikringsordninger ikke fritager staten for sit ansvar for at sikre en høj grad af beskæftigelse, siger hovedkasserer i 3F Ulla Sørensen.
Arbejdsløshedsforsikringen fra staten er blevet udhulet de seneste år, mener hun. Og derfor forstår hun godt, hvorfor mange vil have en ekstra sikring i ryggen, hvis de bliver arbejdsløse.
Men det burde ikke være nødvendigt, mener Ulla Sørensen.
- Dagpengesystemet burde have en højere dækningsgrad, så folk ikke skulle købe de her private lønforsikringer, siger hun.
For mange af medlemmerne i 3F er de private forsikringer for dyre, fordi de er i brancher med høj ledighed, pointerer hun.
Privatøkonom i Arbejdernes Landsbank, Brian Rasmussen, mener dog, at der netop kan være grund til at tegne en forsikring, hvis du er i en udsat branche som byggebranchen.
Gamle diskrimineres
Den største udbyder af lønforsikringer er forsikringsselskabet Alka. Her har 10.000 kunder valgt selv at tegne en forsikring. Og det er især ældre mennesker, der vælger den løsning. Hele 76 procent af forsikringstagerne er mellem 46 og 60 år gamle, viser tal fra Alka.
Men hos Alka stopper forsikringsgarantien, når folk fylder 60 år, og den regel gæler også i flere andre selskaber. Derfor er alder endnu en faldgruppe, du skal være opmærksom på, før du tegner en privat lønforsikring.
- Når selskaber ikke vil forsikre ældre mennesker, er det et udtryk for at forsikringselskaberne vurderer, at hvis du er ledig og over 60 år, kan chancerne for at du finder et arbejde være begrænset, siger Lars Baadsgaard.
På den måde er de private lønforsikringer et produkt, der ikke dækker der, hvor der er allerstørst behov, og det er problematisk, vurderer han.
I Ældre Sagen mener man, at forsikringsselskaberne sender et rigtig dårligt signal ved at udelukke de ældre fra de private lønforsikringer.
- Når efterløns- og pensionsalderen bliver sat op, er det jo noget paradoksalt, at man smider folk ud af de her forsikringer, når de fylder 60 år, siger Jens Højgaard, der er souschef hos Ældre Sagen.
Alkas kommunikationsdirektør, Lise Agerley, forstår godt, hvis nogle undrer sig over, hvorfor folk over 60 år ikke kan få en privat lønforsikring.
Men det er vilkårene i forsikringsbranchen, forklarer hun.
- Der er altid rammer for, hvor meget og hvor mange vi kan forsikre for at holde prisen for kunderne attraktiv, siger Lise Agerly.